Nørregård-Nielsen & Rosenmeier
om social kapital

Begrebets historie
Nogle af de første til at teoretisere omkring begrebet var fx Murduck i 1936 [1], Grannovetter i 1978 [2] og Lin og Vaughn i 1981 [3]. I nyere tid anses begrebet imidlertid for at være en af de mest indflydelsesrige teoretiske udviklinger fra den nyere økonomiske sociologi (New Economic Sociology) [4]. I front for denne udvikling regnes teoretikere som Pierre Bourdieu, James Coleman og Robert D. Putnam, som alle har fremsat deres teorier om social kapital i slutningen af det 20. århundrede. Først med udgivelserne af Putnams bog: "Making Democracy Work: Civic Traditions in Modern Italy" (1993) [5] - og i særdeleshed "Bowling alone: The collapse and revival of American community" (2000) [6] - kom der dog for alvor fart i udforskningen og populariseringen af begrebet.

Hvad er social kapital?
Som nævnt er der mange forskellige forskere, som har beskæftiget sig med begrebet social kapital. Til trods herfor er det alligevel muligt at fremdrage nogle fælles grundpræmisser ved de nyere teorier, der beskæftiger sig med begrebet.

Den centrale præmis indenfor teorierne om social kapital er, at sociale netværk har værdi. Den sociale kapital er et udtryk for en sammenhængskraft i fx nationer, samfund, organisationer, grupper og familier; ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, får individer adgang til nogle ressourcer, der så at sige udspringer af denne mellemmenneskelighed. Således udgør den sociale kapital en ressource, der rækker udover individernes blotte fællesskab: en produktiv kraft, der gør fx en organisation til andet og mere end en samling individer, der hver især forfølger egne mål. Regnestykket 2+2 = 5 illustrerer fint dette forhold; at indgåelsen i netværk vil have et oftest positivt afkast for individet i form af social kapital, samt at individet, ved at indgå i sociale netværk, får lettere ved at forfølge både individuelle og kollektive mål.

At social kapital opstår i netværk af sociale relationer betyder selvsagt, at social kapital skal forstås som en ressource, der rækker ud over individet fremfor som en egenskab ved individet. Et individ, der står alene i verden, har således ingen tilgang til social kapital. Den sociale kapital har således også en potentiel skyggeside om end denne kun berøres af de færreste af de teoretikere, der beskæftiger sig med begrebet. Fx kan følgerne være stigmatisering og eksklusion for det individ, der ikke er ordentligt integreret i et netværk, og som således oplever en ringe tilgang til social kapital [7].

Hos Nørregård-Nielsen & Rosenmeier - Rådgivende Sociologer arbejder vi med begrebet social kapital ud fra den definition, som Putnam introducerer i sine værker. Ifølge Putnam er social kapital:

"...karakteristiske træk ved social organisering som fx netværk, normer og tillid, der faciliterer koordination og samarbejde til fælles gavn"[8] .

Som det fremgår af citatet, adskiller begrebet social kapital sig i Putnams forståelse fra, og er noget andet og mere end, de 'hyggeprægede' sociale relationer, som findes i mange virksomheder. Social kapital er en produktiv kraft, der øger de specifikke fordele, der ligger som en latent kraft i sociale netværk - nemlig tillid, gensidighed, information og samarbejde mm. En investering i social kapital øger den radius af tillid, der allerede eksisterer og sætter fokus på de ressourcer, der opstår gennem sociale relationer [9].

Putnam arbejder med to former for social kapital: den afgrænsende sociale kapital (bonding social capital) og den brobyggende sociale kapital (bridging social capital). Afgrænsende social kapital bygger på stærke sociale bånd indadtil og betegner bånd mellem mennesker, der ligner hinanden i kraft af fx deres sociale status, stillingskategori eller etniske baggrund - altså homogene grupper. Disse homogene grupper vil grundet deres fælles identitet typisk afgrænse sig skarpt overfor omverdenen. Afgrænsende social kapital fokuserer derfor i høj grad på individets potentiale til at kunne mobilisere ressourcer gennem netværket. Brobyggende social kapital derimod bygger på stærke sociale bånd udadtil og inkluderer individer med forskellig baggrund fra forskellige sociale lag. Denne form for social kapital går på tværs af de mere homogene fællesskaber, som fx organisationer eller afdelinger i en virksomhed, og danner på denne måde grobund for udvidede identiteter med adgang til en bred vifte af informationer og muligheder.

Det teoretiske fokus har ofte fremhævet betydningen af den afgrænsede sociale kapital, men det er vigtigt ikke at underkende vigtigheden af den brobyggende kapitals potentiale - hverken på samfunds- eller virksomhedsniveau. Hvor den afgrænsede sociale kapital er nødvendig for skabe sammenhængskraft og solidaritet internt i gruppen eller virksomheden, er den brobyggende kapital nemlig helt afgørende for, at virksomheden og dens ansatte udvikler og fornyer sig [10].

Social kapital i praksis
Når vi i Nørregård-Nielsen & Rosenmeier arbejder med social kapital i vores undersøgelser og udviklings-projekter, gør vi det, som netop nævnt, udfra en Putnamsk forståelse af begrebet; en forståelse der opfatter social kapital som bestående af de tre elementer netværk, tillid og normer, og som ser social kapital som den 'lim', der binder samfundet sammen. Desuden har vi hos Nørregård-Nielsen & Rosenmeier aktivt søgt at inkorporere de to dimensioner, afgrænsende og brobyggende social kapital, i vores undersøgelser, samt arbejdet med hvorledes disse to dimensioner af social kapital kan måles indenfor forskellige områder.

Som det fremgår af ovenstående, er social kapital umiddelbart et usynligt og meget lidt håndgribeligt fænomen. Rettes blikket derimod mod den sociale kapitals effekter, ser det meget anderledes ud. Gennem de seneste år er der mange forskellige forskere - herunder økonomer, politologer og sociologer - der har arbejdet med begrebet, og gennem disse forskningsbaserede arbejder er der fundet særdeles interessante sammenhænge mellem social kapital og en lang række forskellige felter. Dette være sig felter som fx sundhed og helbred, kriminalitet, adfærdsnormer samt sammenkædning af viden, vidensmæssige synergieffekter, psykisk arbejdsmiljø fx i virksomheder og institutioner, mv. Indenfor samtlige af disse felter har social kapital vist sig at have synlige effekter, der bekræfter de betydninger, som teorien om social kapital gennem tiden har tilskrevet begrebet.

Disse synligt observerbare resultater af social kapital - og manglende resultater ved fraværet af social kapital - har som så ofte før bragt overforsimplede begreber til fals - ikke mindst i konsulentbranchen. Hos Nørregård-Nielsen & Rosenmeier har vi på baggrund af de interessante resultater fra forskellige forskningsprojekter ligeledes arbejdet videre med begrebet. Vi har - på trods af begrebets endnu omdiskuterede definition og teori - frembragt et spændende materiale, som vi løbende arbejder videre med. Som adskillige forskere dog også påpeger, er social kapital-begrebet meget plastisk og kontekstafhængigt [11], hvilket  Nørregård-Nielsen & Rosenmeier er særligt opmærksomme på. Hos Nørregård-Nielsen & Rosenmeier arbejder vi blandt andet målbevidst med at integrere social kapital i arbejdsklimamålinger, og vi har med held udviklet en række spørgebatterier, som har vist sig - med de nødvendige forbehold - at være brugbare i forbindelse med måling af den sociale kapital. De spørgebatterier, som foreløbig er udviklede, gennemgår løbende en valideringsproces. I valideringen af skalaerne arbejder Nørregård-Nielsen & Rosenmeier sammen med lektor Svend Kreiner fra Biostatistisk afdeling på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. De foreløbige resultater af de valideringer, der indtil nu er lavet, lover godt - og viser klare sammenhænge mellem social kapital og fx psykisk belastning i arbejdet, vidensdeling i virksomheder, mm.