ÿþ<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd"> <html> <head> <title>Social Kapital</title> <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=iso-8859-1" /> <link rel="stylesheet" type="text/css" href="style.css"> </head> <body> <div id="container"> <div id="top"> <ul id="topmenu"> <li><a href="artikler.html"><img src="images/m_artikler.gif" alt="Artikler" height="30"></a></li> <li><a href="projekter.html"><img src="images/m_projekter.gif" alt="Projekter" height="30"></a></li> <li><a href="omsocialkapital.html"><img src="images/m_omsocialkapital.gif" alt="Om social kapital" height="30"></a></li> <li><a href="nyheder.html"><img src="images/m_debatognyheder.gif" alt="Debat og nyheder" height="30"></a></li> <li style="padding-right: 0px;"><a href="bolig/"><img src="images/m_boligomrader.gif" alt="Boligomr&aring;der" height="30"></a></li> </ul> <a href="index.html"><img src="images/title.gif" alt="Social Kapital" width="168" height="30"></a> </div> <div><img src="images/top.gif" alt="" width="670" height="64"></div> <div id="page"> <h1>Arbejdspladsvurdering af offentlig institution</h1> <div class="toptext"> Foretaget i januar 2003 af R&aring;dgivende Sociologer p&aring; en undervisningsinstitution </div> <div class="pagetext"> <p>Form&aring;let med unders&oslash;gelsen var en opf&oslash;lgning p&aring; en arbejdspladsvurdering fra arbejdstilsynet, der konstaterede et d&aring;rligt psykisk arbejdsmilj&oslash; p&aring; undervisningsinstitutionen. R&aring;dgivende Sociologers unders&oslash;gelse koncentrerede sig dog ikke kun om det psykiske arbejdsmilj&oslash;, men om arbejdsklimaet generelt set, hvorfor generelle omr&aring;der som tilfredshed, jobbets karakter, motivation, organisation, samarbejde, information og ledelse ogs&aring; indgik i unders&oslash;gelsen. Unders&oslash;gelsen var kvantitativ og internetbaseret med en svarprocent p&aring; 86%.</p> <p>Unders&oslash;gelsens konklusion var, at man b&oslash;r g&oslash;re noget ved den generelle trivsel p&aring; arbejdspladsen, og at ledelsesfunktionen b&oslash;r afklares, s&aring; den almene forst&aring;else af ledelsesopgaverne bliver bedre. Derimod konstateredes der ikke en udbredt psykisk belastning blandt de ansatte, trods arbejdstilsynets APV. R&aring;dgivende Sociologer anbefalede derfor som overordnet strategi at fokusere p&aring;:</p> <ul> <li>Bedre brug og udvikling af de menneskelige ressourcer</li> <li>Bedre fordeling af varetagelsen af ledelsesfunktionerne</li> </ul> <h3>Hvor inddrage den sociale kapital?</h3> <p>Hos R&aring;dgivende Sociologer arbejder vi ud fra en forst&aring;else af, at den sociale kapital er et relevant parameter at inddrage i en arbejdsklimam&aring;ling. Vi tager afs&aelig;t i Robert D. Putnams definition af social kapital samt i anden forskning p&aring; omr&aring;det . Med dette afs&aelig;t kan R&aring;dgivende Sociologer pege p&aring;, at den sociale kapital har stor betydning og indflydelse p&aring; en r&aelig;kke forhold, der kommer i spil p&aring; arbejdspladsen. Disse forhold er bl.a.: De vidensm&aelig;ssige synergieffekter, sammenk&aelig;dning af viden, sundhed og helbred i al almindelighed, robusthed overfor psykisk belastning og adf&aelig;rdsnormer.</p> <p>Unders&oslash;gelsen p&aring; denne uddannelsesinstitution viste s&aring;ledes f&oslash;lgende resultater:</p> <ul> <li>Der er ikke forskelle p&aring; de tre personalegrupper mht. social kapital</li> <li>Der er en klar sammenh&aelig;ng mellem oplevet h&oslash;j social kapital og tilfredshed med ans&aelig;ttelsen  og med hvor hyppigt man gl&aelig;der sig til at komme p&aring; arbejde</li> <li>Der er en klar sammenh&aelig;ng mellem oplevet lav social kapital og oplevelsen af en stemning pr&aelig;get af sm&aring;mukken og brokkeri</li> <li>Der er en sammenh&aelig;ng mellem oplevet lav social kapital og h&oslash;j psykisk belastning</li> <li>Der er en klar sammenh&aelig;ng mellem oplevet h&oslash;j social kapital og oplevelsen af et godt helbred</li> <li>Der er en klar sammenh&aelig;ng mellem oplevet lav social kapital og h&oslash;jt sygefrav&aelig;r</li> </ul> <h3>M&aring;ling af social kapital</h3> <p>Vi har udviklet og valideret en r&aelig;kke sp&oslash;rgsm&aring;l, der m&aring;ler de 3 parametre, som Putnam bruger i sin definition af social kapital.</p> <p>I R&aring;dgivende Sociologers arbejde med den sociale kapital i arbejdsklimatiske unders&oslash;gelser,arbejder vi b&aring;de med den afgr&aelig;nsende og brobyggende sociale kapital.</p> <p>Den brobyggende sociale kapital er dog noget sv&aelig;rere at operationalisere end den afgr&aelig;nsende. For Putnam er brobyggende social kapital noget der opst&aring;r i heterogene netv&aelig;rk, dvs. hvor  individerne i netv&aelig;rket er forskellige fra hinanden hvad ressourcer   (&oslash;konomisk kapital og human kapital) og identitet bredt forst&aring;et (etnicitet, religion, kultur, alder etc.) ang&aring;r.</p> <p>Udfordringen i en organisatorisk sammenh&aelig;ng er derfor at unders&oslash;ge, hvilke heterogene egenskaber ved medarbejderne, der fungerer som brobyggende, og dermed skaber den produktive synergieffekt.</p> <p>Hvis du vil l&aelig;se mere om R&aring;dgivende Sociologers forst&aring;else af og holdning til m&aring;ling af henholdsvis den afgr&aelig;nsende og den brobyggende sociale kapital, s&aring; klik her.</p> <p>R&aring;dgivende Sociologer har alts&aring; udviklet sp&oslash;rgebatterier, vi bruger i de arbejdsklimatiske unders&oslash;gelser. Disse sp&oslash;rgsm&aring;l fokuserer p&aring; de 3 parametre, som karakteriserer social kapital: Socialt netv&aelig;rk, tillid og normer. Sp&oslash;rgebatterierne kan bruges til at danne et indeks, som ses nedenfor i figur 6.2.1.</p> <p>Form&aring;let med at konstruere et indeks er at kunne skelne mellem medarbejdere, der oplever en lav eller h&oslash;j grad af eksempelvis afgr&aelig;nsende social kapital p&aring; deres arbejdsplads. Indekset er konstrueret s&aring;ledes, at der gives et point for hver gang en medarbejder har svaret i den mest positive kategori.</p> <p>Vi har derefter vurderet, at 0-2 point er udtryk for en lav grad af afgr&aelig;nsende social kapital, hvilket vil sige, at der i dette eksempel er 40%, der oplever en lav social kapital  mens 5-6 point viser, at man oplever en h&oslash;j grad af social kapital, hvilket i dette eksempel g&aelig;lder for 9%.</p> </div> <div id="bottominfo"> <table cellpadding="0" cellspacing="0"> <tr valign="top"> <td style="padding-right: 15px;"><a href="http://www.nro.dk/"><img src="images/nro.gif" alt="image" width="63" height="76" /></a></td> <td class="pagetext" id="bottomtext">Her p&aring; siden pr&aelig;senteres rapporter og resultater fra projektet "Social kapital i boligomr&aring;der" (2004-2006) og endvidere l&oslash;bende resultater fra projektet "Social kapital i boligomr&aring;der blandt b&oslash;rn, unge og beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk" (2006-2008). Projekterne gennemf&oslash;res som et samarbejde mellem <a href="#">R&aring;dgivende Sociologer ApS  R&aring;dgivende Sociologer</a>  og <a href="#">KAB</a>. Projekterne er finansieret af Realdania, Socialministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Landsbyggefonden.</td> </tr> </table> </div> </div> </div> <div style="text-align: center; background: url(images/bottombg.gif);"><img src="images/bottom.gif" alt="image" width="670" height="58" /></div> </body> </html>