ÿþ<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd"> <html> <head> <title>Social Kapital</title> <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=iso-8859-1" /> <link rel="stylesheet" type="text/css" href="style.css"> </head> <body> <div id="container"> <div id="top"> <ul id="topmenu"> <li><a href="artikler.html"><img src="images/m_artikler.gif" alt="Artikler" height="30"></a></li> <li><a href="projekter.html"><img src="images/m_projekter.gif" alt="Projekter" height="30"></a></li> <li><a href="omsocialkapital.html"><img src="images/m_omsocialkapital.gif" alt="Om social kapital" height="30"></a></li> <li><a href="nyheder.html"><img src="images/m_debatognyheder.gif" alt="Debat og nyheder" height="30"></a></li> <li style="padding-right: 0px;"><a href="bolig/"><img src="images/m_boligomrader.gif" alt="Boligomr&aring;der" height="30"></a></li> </ul> <a href="index.html"><img src="images/title.gif" alt="Social Kapital" width="168" height="30"></a> </div> <div><img src="images/top.gif" alt="" width="670" height="64"></div> <div id="page"> <h1>Arbejdspladsvurdering i den offentlige forvaltning</h1> <div class="toptext"> Foretaget i oktober 2003 af R&aring;dgivende Sociologer i centraladministrationen </div> <div class="pagetext"> <p>Form&aring;let med unders&oslash;gelsen var at foretage en arbejdspladsvurdering og samtidigt ogs&aring; at foretage en unders&oslash;gelse af det psykisk arbejdsmilj&oslash; og arbejdsmilj&oslash;et i al almindelighed.</p> <h3>Unders&oslash;gelsens metode baserede sig p&aring; en r&aelig;kke kvalitative</h3> <p>Fokusgruppeinterviews, der havde til form&aring;l at danne den n&oslash;dvendige viden om arbejdspladsen, s&aring;ledes at R&aring;dgivende Sociologer kunne udvikle, samt i processen justere, et sp&oslash;rgeskema. Sp&oslash;rgeskemaet var afs&aelig;ttet for den kvantitative del af unders&oslash;gelsen blandt medarbejderne. Sp&oslash;rgeskemaet var internet-baseret, og der var en svarprocent p&aring; 76%.</p> <p>Unders&oslash;gelsen omfattede forskellige temaer som tilfredshed, arbejdets karakter og motivation, organisering af arbejdet, samarbejde og information, psykisk og fysisk arbejdsmilj&oslash; og helbred. Hovedkonklusionerne p&aring; rapporten anbefalede, trods det at medarbejderne p&aring; en lang r&aelig;kke v&aelig;sentlige omr&aring;der har vurderet arbejdspladsen som en god arbejdsplads, at der blev lavet en hovedindsats p&aring; omr&aring;derne jobberigelse og medarbejderudvikling.</p> <h3>Hvorfor inddrage den sociale kapital?</h3> <p>N&aring;r vi i R&aring;dgivende Sociologer inddrager den sociale kapital, tager vi afs&aelig;t i Robert Putnams definition af social kapital: "... Karakteristiske tr&aelig;k ved social organisation som f.eks. netv&aelig;rk, normer og tillid, der faciliterer koordination og samarbejde til f&aelig;lles gavn"(Putnam, Robert D. (1995) "Bowling Alone: America's Declining Social Capital"). R&aring;dgivende Sociologer har derfor i et par &aring;r inddraget den sociale kapital i forskellige arbejdsklimatiske unders&oslash;gelser. Med udgangspunkt i vores analyse af disse unders&oslash;gelser samt i forskning p&aring; omr&aring;det, kan R&aring;dgivende Sociologer pege p&aring;, at den sociale kapital samlet set har en stor forklaringskraft p&aring; oplevelsen af mange arbejdsklimatiske forhold. Form&aring;r man at styrke den sociale kapital forbedres arbejdsklimaet betydeligt, hvilket i sidste ende vil have indflydelse p&aring; produktionen og effektiviteten p&aring; arbejdspladsen.</p> <p>Hvis man &oslash;nsker at arbejde med den sociale kapital i en organisation, kan man helt konkret g&oslash;re det ved at arbejde med f&oslash;lgende arbejdsklimatiske forhold:</p> <ul> <li>projektarbejde</li> <li>tv&aelig;rfagligt/tv&aelig;rorganisatorisk arbejde</li> <li>&oslash;get ansvarsfordeling</li> <li>indflydelse p&aring; den individuelle arbejdssituation</li> </ul> <p>Det er s&aring;ledes vigtigt for udviklingen og vedligeholdelsen af den sociale kapital, at samarbejdet er n&oslash;dvendigt for at l&oslash;se arbejdspladsernes opgaver, og at der deraf f&oslash;lger handlefrihed og ansvar til medarbejderne. Samarbejde kan styrke det sociale netv&aelig;rk, og ligeledes kan handlefrihed og ansvar til medarbejderne v&aelig;re m&aring;der, hvorp&aring; tilliden og normerne kan styrkes.</p> <p>I den p&aring;g&aelig;ldende unders&oslash;gelse var ansatte som havde h&oslash;j social kapital kendetegnet ved at:</p> <ul> <li>Det var chefer/ledere eller AC ere</li> <li>At de oftere end andre gl&aelig;dede sig til at komme p&aring; arbejde</li> <li>At de i h&oslash;jere grad end andre syntes, at stemningen var pr&aelig;get  af arbejdsgl&aelig;de</li> <li>At de oftere end andre havde et arbejde, der kunne udf&oslash;res p&aring; flere m&aring;der</li> <li>At de i meget mindre grad end andre var psykisk belastet af arbejdet</li> <li>At de havde mindre sygefrav&aelig;r</li> </ul> <h3>M&aring;ling af social kapital</h3> <p>Vi har udviklet og valideret en r&aelig;kke sp&oslash;rgsm&aring;l, der m&aring;ler de 3 parametre som Putnam bruger i sin definition af social kapital.</p> <p>I R&aring;dgivende Sociologers arbejde med den sociale kapital i arbejdsklimatiske unders&oslash;gelser,arbejder vi b&aring;de med den afgr&aelig;nsende og brobyggende sociale kapital.</p> <p>Den brobyggende sociale kapital er dog noget sv&aelig;rere at operationalisere end den afgr&aelig;nsende. For Putnam er brobyggende social kapital noget der opst&aring;r i heterogene netv&aelig;rk, dvs. hvor individerne i netv&aelig;rket er forskellige fra hinanden hvad ressourcer   (&oslash;konomisk kapital og human kapital) og identitet bredt forst&aring;et (etnicitet, religion, kultur, alder etc.) ang&aring;r.</p> <p>Udfordringen i en organisatorisk sammenh&aelig;ng er derfor at unders&oslash;ge, hvilke heterogene egenskaber medarbejderne imellem, der fungerer som brobyggende, og dermed skaber den produktive synergieffekt.</p> <p>I denne arbejdsklimatiske unders&oslash;gelser anvendte vi sp&oslash;rgebatterier til at m&aring;le p&aring; de afgr&aelig;nsende aspekter af medarbejdernes sociale netv&aelig;rk, tillid og normer.</p> <p>P&aring; baggrund af ovenn&aelig;vnte sp&oslash;rgebatterier har vi konstrueret et indeks, der angiver den afgr&aelig;nsende sociale kapital:</p> <p>Form&aring;let med at konstruere et indeks er at kunne skelne mellem medarbejdere, der oplever en lav eller h&oslash;j grad af eksempelvis afgr&aelig;nsende social kapital p&aring; deres arbejdsplads. Indekset er konstrueret s&aring;ledes, at der givet et point for hver gang en medarbejder har svaret i den mest positive kategori. Vi har derefter vurderet, at 0-2 point er udtryk for en lav grad af afgr&aelig;nsende social kapital. Der er s&aring;ledes i dette eksempel 30% af svarpersonerne, der oplever en lav afgr&aelig;nsende social kapital  mens 5-7 point viser, at man oplever en h&oslash;j grad social kapital, hvilket i dette eksempel g&aelig;lder for 39% af unders&oslash;gelsens svarpersoner.</p> </div> <div id="bottominfo"> <table cellpadding="0" cellspacing="0"> <tr valign="top"> <td style="padding-right: 15px;"><a href="http://www.nro.dk/"><img src="images/nro.gif" alt="image" width="63" height="76" /></a></td> <td class="pagetext" id="bottomtext">Her p&aring; siden pr&aelig;senteres rapporter og resultater fra projektet "Social kapital i boligomr&aring;der" (2004-2006) og endvidere l&oslash;bende resultater fra projektet "Social kapital i boligomr&aring;der blandt b&oslash;rn, unge og beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk" (2006-2008). Projekterne gennemf&oslash;res som et samarbejde mellem <a href="#">R&aring;dgivende Sociologer ApS  R&aring;dgivende Sociologer</a>  og <a href="#">KAB</a>. Projekterne er finansieret af Realdania, Socialministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Landsbyggefonden.</td> </tr> </table> </div> </div> </div> <div style="text-align: center; background: url(images/bottombg.gif);"><img src="images/bottom.gif" alt="image" width="670" height="58" /></div> </body> </html>