ÿþ<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd"> <html> <head> <title>Social Kapital</title> <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=iso-8859-1" /> <link rel="stylesheet" type="text/css" href="style.css"> </head> <body> <div id="container"> <div id="top"> <ul id="topmenu"> <li><a href="artikler.html"><img src="images/m_artikler.gif" alt="Artikler" height="30"></a></li> <li><a href="projekter.html"><img src="images/m_projekter.gif" alt="Projekter" height="30"></a></li> <li><a href="omsocialkapital.html"><img src="images/m_omsocialkapital.gif" alt="Om social kapital" height="30"></a></li> <li><a href="nyheder.html"><img src="images/m_debatognyheder.gif" alt="Debat og nyheder" height="30"></a></li> <li style="padding-right: 0px;"><a href="bolig/"><img src="images/m_boligomrader.gif" alt="Boligomr&aring;der" height="30"></a></li> </ul> <a href="index.html"><img src="images/title.gif" alt="Social Kapital" width="168" height="30"></a> </div> <div><img src="images/top.gif" alt="" width="670" height="64"></div> <div id="page"> <h1>Unders&oslash;gelse af sammenh&aelig;ngen mellem mobning og kriminalitet i folkeskolen</h1> <div class="toptext"> Unders&oslash;gelse foretaget for Undervisningsministeriet i samarbejde med DCUM, Dansk Center for Undervisningsmilj&oslash;, gennemf&oslash;rt 2002-2004. </div> <div class="pagetext"> <p>Projektets form&aring;l er at afd&aelig;kke, hvorvidt der er en sammenh&aelig;ng mellem kriminalitet og mobning i folkeskolen, samt at afd&aelig;kke relevante indsatsomr&aring;der i forhold til mobning med henblik p&aring; at kunne neds&aelig;tte omfanget. Dette g&oslash;res gennem udviklingen af et internetbaseret dialogv&aelig;rkt&oslash;j, Mobben&oslash;glen, til brug for alle landets klasser. Mobben&oslash;glen vil kunne give klassens l&aelig;rere input og vejleding til indsatsomr&aring;der i forhold til mobningen.</p> <p>Projektet baserer sig dels p&aring; en kvalitativ og kvantitativ unders&oslash;gelse blandt for&aelig;ldre, b&oslash;rn og l&aelig;rere, og dels p&aring; en kvantitativ unders&oslash;gelse af cirka 2000 skoleelever fra 5. klasse og op til 10. klasse, der har udfyldt sp&oslash;rgeskemaer over internettet. Projektet er opdelt i 5 faser, hvoraf fase 1-3 blev afsluttet i for&aring;ret 2003. Fase 4 blev igangsat i efter&aring;ret 2003, og den inkluderer blandt andet en kvantitativ unders&oslash;gelse af i alt 1609 elevers oplevelse af mobning. Afrapporteringen af faserne 1-3 kan l&aelig;ses og downloades p&aring; R&aring;dgivende Sociologers hjemmeside. Fase 4 og 5 afsluttes den 5. august 2004, hvorefter Mobben&oslash;glen vil v&aelig;re tilg&aelig;ngeligt p&aring; DCUM s hjemmeside.</p> <p>DCUM og R&aring;dgivende Sociologer A/S har st&aring;et som projektansvarlige for udviklingen af Mobben&oslash;glen. Fra  DCUM og R&aring;dgivende Sociologer har centerleder Ole Juhl og konsulent Mia Malmstr&oslash;m hhv. seniorr&aring;dgiver Torben Toft og r&aring;dgiver Marie Louise Widding, aktivt arbejdet med udviklingen af Mobben&oslash;glen og s&aring;ledes indg&aring;et i projektets arbejdsgruppe. Ligeledes har professor dr.phil Per Schultz J&oslash;rgensen deltaget i arbejdsgruppen.</p> <p>Endvidere har der v&aelig;ret tilknyttet en f&oslash;lgegruppe til projektet best&aring;ende af professor dr.phil Per Schultz J&oslash;rgensen, professor dr.jur Flemming Balvig, professor  mag.scient.soc Bj&oslash;rn E. Holstein og lektor Svend Kreiner. F&oslash;lgegruppen har l&oslash;bende fulgt udviklingen af Mobben&oslash;glen samt r&aring;dgivet og evalueret projektet. Endvidere har lektor Svend Kreiner vejledt i forbindelse med de statistiske analyser samt st&aring;et for den matematiske validering af sp&oslash;rgeskemaets skalaer.</p> <h3>Hvorfor inddrage den sociale kapital?</h3> <p>R&aring;dgivende Sociologer opstillede i starten af projektet en r&aelig;kke arbejdshypoteser. En af disse var, at den sociale kapital i klassen har en afg&oslash;rende indflydelse p&aring; omfanget af mobning. Vi fokuserede p&aring; klassen og ikke hele skolen, da klassen er elevernes prim&aelig;re ramme i forhold til deres skoleliv i dagligdagen og i forhold til mobning. I udarbejdelsen af vores arbejdshypoteser havde vi dog ingen formodning om, hvorledes den sociale kapital havde indflydelse p&aring; omfanget af mobning. Kunne den sociale kapital komme direkte til udtryk for eleverne igennem l&aelig;rernes handlinger? Eller ville den sociale kapital v&aelig;re en mere subtil del af klassens sociale liv?</p> <p>Disse sp&oslash;rgsm&aring;l unders&oslash;ger vi i den kvantitative unders&oslash;gelse i projektets fjerde fase. Unders&oslash;gelsen viser blandt andet, at den sociale kapital har en st&aelig;rkere sammenh&aelig;ng med de sociale spilleregler i klassen end den sammenh&aelig;ng, der er mellem l&aelig;reren og de sociale spilleregler. Unders&oslash;gelsen peger s&aring;ledes p&aring;, at l&aelig;rerens direkte indflydelse p&aring; de sociale spilleregler er meget svag, men at sammenh&aelig;ngen mellem l&aelig;reren og den sociale kapital er moderat. Det vil sige, at l&aelig;reren har mulighed for at p&aring;virke elevernes engagement i og accept af de sociale spilleregler gennem den sociale kapital. Og herved har l&aelig;reren en mulighed for at p&aring;virke omfanget af mobningen, idet unders&oslash;gelsen viser, at der er en moderat sammenh&aelig;ng mellem de sociale spilleregler og det, at mobbe en anden elev. Jo mere eleverne accepterer de sociale spilleregler, desto mere vil mobningen formindskes.</p> <p>Det er s&aring;ledes de sociale spilleregler, der har direkte indflydelse p&aring; omfanget af mobningen. Og graden af engagement og accept af disse bunder i den sociale kapital. M.a.o. viser de forel&oslash;bige resultater fra fase fire, at det i h&oslash;j grad er den sociale kapital i klasserne, der skal styrkes i arbejdet med at nedbringe omfanget af mobning.</p> <h3>M&aring;lingen af den sociale kapital</h3> <p>I vores arbejde med den sociale kapital har vi arbejdet med den afgr&aelig;nsende sociale kapital. Vi har derfor &oslash;nsket at m&aring;le omfanget af denne ved at opstille en r&aelig;kke sp&oslash;rgsm&aring;l, der blev omregnet til en valideret skala. Fordelene ved at bruge skalavalidering som metode er, at den sociale kapital ikke kun blev m&aring;lt ud fra ét parameter (som f.eks. tillid) men ud fra en r&aelig;kke forskellige parametre, som vi mener tilsammen indfanger definitionen p&aring; den afgr&aelig;nsede social kapital. J&aelig;vnf&oslash;r eventuelt R&aring;dgivende Sociologer om social kapital.</p> <p>Den kvantitative unders&oslash;gelse viste, at der var visse uhensigtsm&aelig;ssigheder ved skalaen, der skulle m&aring;le social kapital. Visse af sp&oslash;rgsm&aring;lene var biased i forhold til k&oslash;n mens andre sp&oslash;rgsm&aring;l var biased i forhold til klassetrin. Der var m.a.o. en sk&aelig;vhed i forhold til henholdsvis k&oslash;n og klassetrin, s&aring;ledes at det eksempelvis var pigerne, der svarede positivt p&aring; visse sp&oslash;rgsm&aring;l, og drengene, der svarede negativt. Disse sp&oslash;rgsm&aring;l indgik derfor ikke i skalaen.</p> <p>Da R&aring;dgivende Sociologer gerne vil forbedre dette resultat, har vi besluttet os for at teste sp&oslash;rgeskemaet igen. I denne test vil de ovenn&aelig;vnte problematiske sp&oslash;rgsm&aring;l ogs&aring; blive inddraget, men der vil blive taget h&oslash;jde for biasen i selve skalavalideringen.</p> <p>Denne test er gennemf&oslash;rt i februar 2004, og den endelige skalavalidering f&oslash;rte til en afklaring af, hvilke sp&oslash;rgsm&aring;l der skal indg&aring; i skalaen, samt antal af kategorier i de respektive sp&oslash;rgsm&aring;l.</p> <p>Endvidere viste skalavalideringen, at skalaen er pr&aelig;get af en h&oslash;j grad af differentiel item funktion i forhold til b&aring;de k&oslash;n og klassetrin. Det vil sige, at der viste sig at v&aelig;re en bias i skalaen, n&aring;r vi i analysen inkluderede klassetrin og k&oslash;n, hvilket ogs&aring; den forrige skalavalidering viste. Samtidig viste skalavalideringen ogs&aring;, at disse to baggrundsvariable viste sig at modvirke hinanden. For at modvirke denne bias (eller den differentielle item funktion) i skalaen, inkluderer skalaens beregning ogs&aring; en tabel med brobyggende testresultater (scores).</p> <p>Det vil eksempelvis betyde f&oslash;lgende: En dreng fra 7. eller 8. klasse, der har opn&et en score p&aring; social kapital skalaen p&aring; 6, skal have denne opgraderet til 9,05, mens en pige skal have den opgraderet til 7,34. En pige fra 9. eller 10. klasse, der har opn&aring;et en score p&aring; 14, skal have den opgraderet til 14,14, mens en dreng skal have den nedjusteret til 13,99. En dreng fra 5. eller 6. klasse, der har opn&aring;et en score p&aring; 14, skal have den nedjusteret til 13,87, mens der for pigens vedkommende ikke skal ske en justering. S&aring;ledes er justeringerne st&aelig;rkest, n&aring;r der er tale om en lav grad af social kapital, det vil sige, n&aring;r eleven f&aring;r en lav score p&aring; skalaen.</p> </div> <div id="bottominfo"> <table cellpadding="0" cellspacing="0"> <tr valign="top"> <td style="padding-right: 15px;"><a href="http://www.nro.dk/"><img src="images/nro.gif" alt="image" width="63" height="76" /></a></td> <td class="pagetext" id="bottomtext">Her p&aring; siden pr&aelig;senteres rapporter og resultater fra projektet "Social kapital i boligomr&aring;der" (2004-2006) og endvidere l&oslash;bende resultater fra projektet "Social kapital i boligomr&aring;der blandt b&oslash;rn, unge og beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk" (2006-2008). Projekterne gennemf&oslash;res som et samarbejde mellem <a href="#">R&aring;dgivende Sociologer ApS  R&aring;dgivende Sociologer</a>  og <a href="#">KAB</a>. Projekterne er finansieret af Realdania, Socialministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Landsbyggefonden.</td> </tr> </table> </div> </div> </div> <div style="text-align: center; background: url(images/bottombg.gif);"><img src="images/bottom.gif" alt="image" width="670" height="58" /></div> </body> </html>