ÿþ<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd"> <html> <head> <title>Social Kapital</title> <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=iso-8859-1" /> <link rel="stylesheet" type="text/css" href="style.css"> </head> <body> <div id="container"> <div id="top"> <ul id="topmenu"> <li><a href="artikler.html"><img src="images/m_artikler.gif" alt="Artikler" height="30"></a></li> <li><a href="projekter.html"><img src="images/m_projekter.gif" alt="Projekter" height="30"></a></li> <li><a href="omsocialkapital.html"><img src="images/m_omsocialkapital.gif" alt="Om social kapital" height="30"></a></li> <li><a href="nyheder.html"><img src="images/m_debatognyheder.gif" alt="Debat og nyheder" height="30"></a></li> <li style="padding-right: 0px;"><a href="bolig/"><img src="images/m_boligomrader.gif" alt="Boligomr&aring;der" height="30"></a></li> </ul> <a href="index.html"><img src="images/title.gif" alt="Social Kapital" width="168" height="30"></a> </div> <div><img src="images/top.gif" alt="" width="670" height="64"></div> <div id="page"> <h1>Introduktion til social kapital</h1> <div class="toptext"> Af Sara Lea Rosenmeier, R&aring;dgivende Sociologer ApS </div> <div class="pagetext"> <h3>Introduktion</h3> <p>Der kan ikke siges meget om begrebet social kapital i dag, uden at dette sker under henvisning til nogle af de teoretikere, der har v&aelig;ret f&oslash;rst i felten og dermed ogs&aring; begrebets fremmeste eksponenter. Det er netop tre af hovedeksponenterne indenfor social kapital, som vil v&aelig;re omdrejningspunktet for n&aelig;rv&aelig;rende kapitel, nemlig James S Coleman (1990, 2000), Pierre Bourdieu (1984 [1979], 1986) og Robert D. Putnam (1993, 2000) . Hovedform&aring;let med kapitlet er at komme n&aelig;rmere en overordnet forst&aring;else af begrebet social kapital med basis i en gennemgang og sammenholdning af ovenn&aelig;vnte teoretikeres pointer og definitioner. Efter denne gennemgang vil kapitlet munde ud i en diskussion af anvendeligheden af begrebet social kapital i forhold til konkrete danske erfaringer med den praktiske anvendelse af begrebet.</p> <p>If&oslash;lge Robert Putnam g&aring;r den f&oslash;rste kendte definition p&aring; begrebet social kapital helt tilbage til 1916, hvor det blev introduceret af den amerikanske skolereformator L. J. Hanifan. Hanifans pointe med at introducere begrebet dengang var at vise, hvorledes individers engagement i deres lokalsamfund vil skabe grundlag for en &oslash;get mellemmenneskelig kontakt, eller med andre ord en akkumuleret social kapital, der p&aring; sigt vil f&oslash;re til en afg&oslash;rende forbedring af levevilk&aring;rene i hele lokalsamfundet. Denne pointe af Hanifans har f&oslash;rst for alvor f&aring;et opbakning i de seneste &aring;rtier, hvor begrebet social kapital er blevet til genstand for voksende tv&aelig;rvidenskabelig interesse. S&aring;ledes ses begrebet i dag anvendt i b&aring;de politiske studier, studier af folkesundhed, og ikke mindst indenfor nyere &oslash;konomisk teori. Den tv&aelig;rvidenskabelige interesse har sit f&aelig;lles afs&aelig;t i begrebets implicitte forventninger om reciprocitet og vekslev&aelig;rdi.</p> <h3>Det f&aelig;lles udgangspunkt</h3> <p>Som det vil blive vendt tilbage til nedenfor, findes der flere forskellige perspektiver ud fra hvilke f&aelig;nomenet og begrebet social kapital kan anskues. F&oslash;r introduktionen af disse perspektiver ber&oslash;res i dette afsnit nogle af de faktorer, som samtlige perspektiver har som deres udgangspunkt til trods for deres forskellighed. </p> <p>Den centrale pr&aelig;mis indenfor samtlige teorier om social kapital er, at sociale netv&aelig;rk har v&aelig;rdi eller med andre ord, at sociale relationer kan betragtes som en form for kapital, hvorfor individer kan profitere af at indg&aring; i netv&aelig;rk af sociale relationer. Til trods for divergerende definitioner af begrebet social kapital, har de forskellige teorier alts&aring; det tilf&aelig;lles, at de hver is&aelig;r forst&aring;r social kapital som de ressourcer, der udspringer af mellemmenneskelighed; som et oftest positivt udfald af forbindelser mellem individer. Endvidere er det et f&aelig;llestr&aelig;k ved de fleste teorier om social kapital, at den sociale kapital anskues som en produktiv kraft, alts&aring; en ressource der r&aelig;kker ud over individernes blotte f&aelig;llesskab.</p> <p>Forst&aring;et p&aring; denne m&aring;de f&aring;r begrebet social kapital karakter af at v&aelig;re en sammenh&aelig;ngende kraft i samfundet. At social kapital ofte beskrives som den sociale lim, der f&aring;r samfundet til at h&aelig;nge sammen skyldes, at det netop er den sociale kapital, der g&oslash;r det fordelagtigt for individer at indg&aring; i netv&aelig;rk af sociale relationer fremfor at agere som rent rationelle individer, der hver is&aelig;r forf&oslash;lger uafh&aelig;ngige m&aring;l. Pointen er, at ved at indg&aring; i sociale relationer, bliver det lettere for individet at forf&oslash;lge b&aring;de individuelle s&aring;vel som kollektive m&aring;l, fordi f&aelig;llesskabet typisk vil give et positivt afkast for individet i form af social kapital. At social kapital opst&aring;r i netv&aelig;rk af sociale relationer betyder selvsagt, at social kapital skal forst&aring;s som en ressource, der r&aelig;kker ud over individet fremfor som en egenskab ved individet. Et individ, der st&aring;r alene i verden, har s&aring;ledes ingen tilgang til social kapital. Den sociale kapital har s&aring;ledes ogs&aring; en skyggeside om end denne kun ber&oslash;res perifert af de teoretikere, som er i fokus her. Fx kan f&oslash;lgerne v&aelig;re stigmatisering og eksklusion for det individ, der ikke er ordentligt integreret i et netv&aelig;rk, og som s&aring;ledes oplever en ringe tilgang til social kapital.  </p> <p>Som det fremg&aring;r af ovenst&aring;ende, er social kapital umiddelbart et usynligt og meget lidt h&aring;ndgribeligt f&aelig;nomen. Rettes blikket derimod mod den sociale kapitals effekter, ser det anderledes ud. Gennem de seneste &aring;r er der i forskningen fundet s&aelig;rdeles interessante sammenh&aelig;nge mellem social kapital og en r&aelig;kke forskellige felter s&aring;som kriminalitet, adf&aelig;rdsnormer, helbred mm. Indenfor disse felter har social kapital vist sig at have synlige effekter, der bekr&aelig;fter de betydninger, som teorien om social kapital har tilskrevet begrebet.  </p> <p>If&oslash;lge Woolcock &amp; Narayan (2000) er det muligt at placere de forskere, der besk&aelig;ftiger sig med social kapital, indenfor fire forskellige perspektiver. I det f&oslash;lgende vil disse fire perspektiver kort blive skitseret op, s&aring;ledes at l&aelig;seren kan f&aring; en fornemmelse af, hvor de tre teoretikere, som udg&oslash;r omdrejningspunktet for dette kapitel, placerer sig:</p> <h3>Det f&aelig;llesskabsbaserede perspektiv</h3> <p>Indenfor dette perspektiv ligestilles social kapital med lokale organisationer som fx klubber, foreninger og civile grupper. Fortalere for dette perspektiv vil typisk kigge p&aring; antallet og densiteten i disse organisationer i et givent samfund. De forst&aring;r stort set social kapital som et gennemg&aring;ende positivt f&aelig;nomen, og s&aring;ledes ignoreres den sociale kapitals potentielle skyggesider indenfor dette perspektiv. Individers engagement i organisationer anses for havende en positiv effekt for samfundet, og jo flere organisationer jo bedre. </p> <h3>Netv&aelig;rksperspektivet</h3> <p>Inden for netv&aelig;rksperspektivet l&aelig;gges der v&aelig;gt p&aring; b&aring;de horisontale s&aring;vel som vertikale relationer indenfor organisationer og grupper, men ligeledes forskellige organisationer imellem. For at sikre &oslash;konomisk v&aelig;kst opfattes det som vigtigt, at der ikke kun eksisterer netv&aelig;rk karakteriseret ved st&aelig;rke b&aring;nd, hvilket vil sige b&aring;nd af stabil og intim karakter, der udvikles mellem individer gennem lang tids interaktion. Der skal ogs&aring; eksistere svagere b&aring;nd, som forbinder individer p&aring; tv&aelig;rs af fx klasse, religion, etnicitet og socio&oslash;konomisk status. Svage b&aring;nd karakteriserer de relationer, der indg&aring;s mere midlertidigt og ofte med henblik p&aring; at opn&aring; bestemte m&aring;l. Perspektivet betoner alts&aring; b&aring;de det, som Putnam betegner afgr&aelig;nset- og brobyggende social kapital . Indenfor netv&aelig;rksperspektivet anses det desuden for vigtigt at skelne mellem kilderne til og effekterne af den sociale kapital. Opfattelsen er, at et for sn&aelig;vert fokus p&aring; de &oslash;nskv&aelig;rdige effekter af den sociale kapital vil fjerne blikket fra muligheden for at g&oslash;re social kapital tilg&aelig;ngeligt for grupper, der som udgangspunkt har en ringe adgang hertil. </p> <h3>Det institutionelle perspektiv</h3> <p>Indenfor dette perspektiv opfattes vitaliteten i samfundets netv&aelig;rk og i civilsamfundet i h&oslash;j grad som et produkt af de politiske, juridiske og institutionelle milj&oslash;er i et givent samfund. Hvor det f&aelig;llesskabsbaserede perspektiv og netv&aelig;rks-perspektivet opfatter social kapital som et uafh&aelig;ngigt parameter, opfattes den sociale kapital indenfor dette perspektiv som et afh&aelig;ngigt parameter. Forskellige gruppers og organisationers evne til at handle i kollektivets bedste interesse afh&aelig;nger s&aring;ledes af de formelle institutioner, som grupperne og organisationerne er underordnet.</p> <h3>Synergiperspektivet</h3> <p>Indenfor dette fjerde perspektiv s&oslash;ges netv&aelig;rksperspektivet og det institutionelle perspektiv forenet, og der s&oslash;ges efter forhold, som kan aff&oslash;de udviklende synergier, hvilket i dette tilf&aelig;lde vil sige dynamiske, professionelle alliancer og relationer mellem de statslige organer og civilsamfundet. Forskning  p&aring; dette omr&aring;de har vist, at hverken statsmagten eller civilsamfundet alene kan sikre en &oslash;konomisk udvikling, og derfor beh&oslash;ves der et samarbejde mellem disse institutioner. Det har vist sig, at fremgang i et lands &oslash;konomiske udvikling afh&aelig;nger af kombinationer af kapaciteter hos civilsamfundet og de statslige organer. I denne henseende har brobyggende social kapital vist sig at have en afg&oslash;rende betydning. Men hvis et samfund udelukkende best&aring;r af grupper med ringe forbindelser til hinanden, er der en potentiel fare for, at de st&aelig;rkeste grupper hurtigt kommer til at dominere samfundet og de svageste grupper ekskluderes (Woolcock &amp; Narayan 2000:229-239).</p> <p>Som det vil fremg&aring; af det &oslash;vrige kapitel, er det sv&aelig;rt entydigt at kategorisere hver enkelt teoretiker under hver sit perspektiv. Det forholder sig snarere s&aring;ledes, at der inden for teorierne kan ses et overlap mellem to eller flere af de her skitserede perspektiver. For eksempel kan Putnam ses som eksponent for b&aring;de det f&aelig;llesskabsbaserede perspektiv og netv&aelig;rksperspektivet, Bourdieus teori om social kapital kan b&aring;de ses udfra netv&aelig;rks- og synergiperspektivet, mens Coleman med sin teori overvejende placerer sig indenfor netv&aelig;rksperspektivet.</p> <p>I det f&oslash;lgende vil hver af de tre teorier blive gennemg&aring;et med henblik p&aring; deres vigtigste pointer i forhold til social kapital, herunder deres definitioner og operationaliseringer af begrebet samt nogle af de kritikpunkter, der er blevet fremsat af teorierne.</p> <h3>James S. Coleman - Foundations of Social Theory</h3> <p>Udover enkelte teoretikeres sporadiske anvendelse af begrebet social kapital, var James S. Coleman den f&oslash;rste til for alvor at genopdage og udfolde dette begreb. I bogen Foundations of Social Theory (1990) fremlagde Coleman et s&aring;kaldt Rational Choice perspektiv, hvor individer opfattes som rationelle og egoistiske, og deres handlinger anses for motiveret af str&aelig;ben efter egennytte. Men Coleman selv betegner sin teori som et &oslash;nske om at g&oslash;re op med den moderne myte, der is&aelig;r er blevet skabt af &oslash;konomer, indenfor hvilken individer opfattes som uafh&aelig;ngige og som nogle, der hver is&aelig;r forf&oslash;lger uafh&aelig;ngige m&aring;l . Coleman frems&aelig;tter det synspunkt, at egennyttig rationel adf&aelig;rd ofte vil lede til tilstande, der er skadelige for alle. Med dette synspunkt som afs&aelig;t introducerer Coleman begrebet social kapital for at vise, hvorfor disse tilstande ikke er kommet til at dominere samfundet totalt. Det vil med andre ord sige, at Coleman med begrebet vil vise, hvordan bindende normer og f&aelig;lles institutioner kan v&aelig;re med til at overvinde disse skadelige tilstande. Denne umiddelbare diskussion med Rational Choice-teorien er dog ikke et udtryk for Colemans afvisning af sine r&oslash;dder. I Colemans teori om social kapital viser disse r&oslash;dder sig nemlig via hans betoning af risiko-elementets rolle i individers beslutninger om at engagere sig i bestemte handlinger, eller n&aring;r de skal tr&aelig;ffe bestemte valg . Denne dimension udtrykkes is&aelig;r i den f&oslash;rste af Colemans tre kategorier af social kapital, 'Forpligtelser, forventninger og p&aring;lidelighed indenfor strukturer', som introduceres nedenfor.  </p> <p>Colemans egentlige &aelig;rinde med at genintroducere social kapital var i det store hele at skabe et instrument til at forene to forskellige perspektiver p&aring; sociale handlinger. Nemlig dels det sociologiske perspektiv, som betoner socialiseringsprocesser, sociale normer og regler som styrende for individers handlinger og dels det &oslash;konomiske perspektiv, som betoner selvst&aelig;ndige individer med nyttemaksimering som styrende for individuelle handlinger. </p> <h3>Hvad er social kapital hos Coleman?</h3> <p>Social kapital er udfra Colemans forst&aring;else en form for ressourcer, der &oslash;ger individets handlemuligheder, og som individet kan tr&aelig;kke p&aring; i kraft af gensidige sociale relationer af forpligtigelser og rettigheder. For Coleman er social kapital s&aring;ledes et s&aring;kaldt bottom-up f&aelig;nomen, hvilket vil sige, at social kapital b&oslash;r forst&aring;s som noget, der opst&aring;r mellem individer, der indg&aring;r i sociale forbindelser og netv&aelig;rk baseret p&aring; grundl&aelig;ggende principper for tillid, gensidighed og normer for handlen. Hvor &oslash;konomisk kapital findes p&aring; individers bankkonto og human kapital er noget, der er i individernes hoveder, er social kapital det, der findes i strukturen af individernes relationer. I denne forst&aring;else af begrebet ligger der s&aring;ledes ogs&aring;, at eftersom social kapital er noget, der opst&aring;r mellem individer, b&oslash;r det ikke ses som noget, der er iboende individet eller som en individuel egenskab, som individet kan tilf&oslash;re social relationer. Coleman illustrerer dette forhold som f&oslash;lger:</p> <p><img src="images/figur1.gif"></p> <p>Figur 1. Som figuren illustrerer er social kapital ikke en individuel besiddelse s&aring;dan som fx human kapital. Derimod opst&aring;r den sociale kapital i strukturen af individernes relationer og ligger s&aring;ledes uden for individet (Figur taget fra Coleman 1990:305).</p> <p>For at social kapital kan opst&aring;, kr&aelig;ves det dog, at individerne i en gruppe eller organisation i f&aelig;llesskab investerer i skabelsen af en s&aring;dan struktur af forpligtelser og forventninger, ansvar samt normer og sanktioner, mener Coleman. Pointen er, at individer, der indg&aring;r i strukturer med en h&oslash;j grad af forpligtelse og tillid individerne imellem, vil v&aelig;re i stand til at opn&aring; langt mere end en tilsvarende gruppe individer, hvis relationer ikke er pr&aelig;get af den samme grad af forpligtelser og tillid. Det f&aelig;llesskab, som er baseret p&aring; tillid og gensidig forpligtelse, vil desuden skabe grundlaget for eksistensen af en h&oslash;j grad af social kapital, som individerne siden kan tr&aelig;kke p&aring; i deres relationer med andre individer.  </p> <h3>Tre former for social kapital</h3> <p>If&oslash;lge Coleman findes social kapital i flere forskellige former for sociale strukturer, og ydermere forholder det sig s&aring;dan, at flere forskellige former for social kapital kan optr&aelig;de samtidigt indenfor den samme struktur. Med det form&aring;l at demonstrere, hvad det mere pr&aelig;cist er ved sociale relationer, der kan skabe brugbare kapitalressourcer for individet, skelner Coleman mellem tre forskellige former for social kapital:</p> <h3>Forpligtelser, forventninger og p&aring;lidelighed indenfor strukturer</h3> <p>Denne form for social kapital eksisterer i de typer af sociale strukturer, hvor der findes et system af tjenester og gentjenester. Coleman illustrerer dette gennem eksemplet, at hvis A g&oslash;r noget for B og stoler p&aring;, at B vil geng&aelig;lde dette i fremtiden, s&aring; vil dette forhold etablere en forventning hos A og en forpligtigelse hos B. Denne forpligtigelse kan forst&aring;s som et tilgodehavende som A har p&aring; en handling, som B siden skal udf&oslash;re. Denne form for social kapital, understreger Coleman, afh&aelig;nger af en trov&aelig;rdighed i det sociale milj&oslash;, og at tjenesterne geng&aelig;ldes som forventet.</p> <p>Som Svendsen (2001) p&aring;peger, afspejles denne mikrodimension af social kapital i blandt andet Marcel Mauss' idéer om reciprocitet. I The Gift (1969[1925]) beskriver Mauss, hvordan reciprocitet i primitive samfund tager form af en fortl&oslash;bende gaveudveksling, der har afg&oslash;rende betydning for samfundets sociale integration. Som f&oslash;lge af gaveudvekslingen opst&aring;r en slags konto mellem individerne, der helst skal balancere. Det er denne forbundethed af forpligtigelser, forventninger og gensidighed, som Coleman i mange tilf&aelig;lde karakteriserer som social kapital. Her falder Coleman i tr&aring;d med Mauss' pointe om, at den stadige udveksling af gaver er med til at strukturere og opretholde forskellige folkegruppers sociale relationer og de f&aelig;lles v&aelig;rdinormer, der er n&oslash;dvendige for samfundets overlevelse.  </p> <h3>Informationskilder</h3> <p>En anden form for social kapital er for Coleman den form for informationsoverf&oslash;rsel, der findes indbygget i sociale relationer. Information er en uundv&aelig;rlig basis for handlen, men at f&aring; adgang til informationer kan koste b&aring;de tid og penge. If&oslash;lge Coleman kan sociale relationer skabe adgang til informationer, uden at det beh&oslash;ver at koste noget. Som et af eksemplerne herp&aring; n&aelig;vnes, hvordan en forsker kan holde sig opdateret med den seneste forskning p&aring; sit felt gennem relationerne med sine fagf&aelig;ller. Med andre ord kan den daglige omgang med kollegaerne lette omkostningerne og tilgangen til det, forskeren s&oslash;ger viden om.</p> <h3>Normer og effektive sanktioner</h3> <p>N&aring;r normer eksisterer og er effektive, opst&aring;r der en tredje form for social kapital. En norm eksisterer if&oslash;lge Coleman n&aring;r den socialt bestemte ret til at kontrollere en handling indehaves af andre en akt&oslash;ren selv. Det vil sige, at normer bestemmer hvilke handlinger der anses for rimelige og/eller korrekte . Effektive normer, som nedbringer kriminalitet, kan fx g&oslash;re det muligt at g&aring; tur efter m&oslash;rkets frembrud uden at frygte for sin personlige sikkerhed. Dette &oslash;ger individers sociale kapital idet normen muligg&oslash;r individuelle handlinger, der ellers ikke ville v&aelig;re mulige. Der er dog en s&aelig;rlig vigtig norm, som leder til skabelsen af social kapital; normen om at individers handlinger b&oslash;r styres af almeninteresse frem for egeninteresse. En s&aring;dan norm, forst&aelig;rket af faktorer som social st&oslash;tte, status, &aelig;re og andre bel&oslash;nninger, kan v&aelig;re med til at opbygge blandt andet nationer og st&aelig;rke familieb&aring;nd, h&aelig;vder Coleman (Coleman 2000:22ff). </p> <h3>Social kapital som biprodukt</h3> <p>I Colemans brug af begrebet social kapital, opfattes dette som individers evne til i grupper og organisationer at samarbejde om f&aelig;lles m&aring;l. Social kapital m&aring; derfor i h&oslash;j grad ses som et biprodukt af de aktiviteter, som individer involverer sig i af andre &aring;rsager, eller med andre form&aring;l, end den specifikke opn&aring;else af social kapital. Individet investerer s&aring; at sige sj&aelig;ldent direkte i den sociale kapital, idet social kapital, snarere end et m&aring;l i sig selv, m&aring; forst&aring;s som en slags bonus ved at indg&aring; i sociale netv&aelig;rk. Den tanke, at social kapital er et biprodukt snarere end et endem&aring;l bestyrkes if&oslash;lge Coleman yderligere af, at den sociale kapital, der opst&aring;r ved dannelsen af sociale netv&aelig;rk, sagtens kan t&aelig;nkes at tilfalde andre end de individer, der indg&aring;r heri. Et eksempel herp&aring; kunne v&aelig;re, at den sociale kapital, der opst&aring;r i et netv&aelig;rk af velg&oslash;renhedsarbejdere, ogs&aring; vil give et positivt afkast for andre end dem, der investerer deres tid og energi i selve dette netv&aelig;rk. </p> <p>At den sociale kapital kan betragtes som et biprodukt af sociale relationer betyder naturligvis ogs&aring;, at en misligholdelse af de sociale relationer kan f&oslash;re til en lav grad, eller m&aring;ske endda udslettelsen, af social kapital i en given kontekst. Med andre ord udd&oslash;r den sociale kapital i de sammenh&aelig;nge, hvor den ikke vedligeholdes, h&aelig;vder Coleman . Dette betyder alts&aring;, at social kapital ikke har en selvst&aelig;ndig eksistens, og derfor kan p&aring;virkes udefra af individer. Men grundet den sociale kapitals karakter af biprodukt, vil et fors&oslash;g p&aring; at &aelig;ndre i dennes tilstand sj&aelig;ldent ske som en direkte investering, men derimod typisk ad omveje. Herved menes, at en &aelig;ndring af omfanget af social kapital, if&oslash;lge Coleman, skal fors&oslash;ges gjort gennem en &aelig;ndring af de sociale relationer. S&aring;ledes vil fx et fors&oslash;g p&aring; at p&aring;virke den sociale kapital i en positiv retning ofte ske gennem et fors&oslash;g p&aring; at opdyrke gensidigheden og tilliden i et netv&aelig;rk - fx blandt kollegaerne p&aring; en arbejdsplads.</p> <h3>Den sociale kapitals funktion</h3> <p>Et vigtigt element i forst&aring;elsen af hvorledes Coleman begriber social kapital er, at social kapital, trods dens usynlige og uh&aring;ndgribelige karakter, udg&oslash;r en s&aelig;rdeles vigtig ressource for det enkelte individ. Social kapital kan b&aring;de v&aelig;re med til at &oslash;ge eller begr&aelig;nse individets handlemuligheder og i kraft heraf kan det ogs&aring; have betydning for individets oplevede livskvalitet . S&aring;ledes har den sociale kapital store synlige effekter, hvorfor social kapital oftest defineres udfra sin funktion:</p> <p>"Den [sociale kapital] er ikke én enhed men en variation af forskellige enheder med to elementer til f&aelig;lles: de best&aring;r alle af et aspekt af sociale strukturer, og de muligg&oslash;r visse handlinger fra akt&oslash;rer - hvad enten det er enkeltindivider eller individer i grupper - indenfor strukturen. Ligesom andre former for kapital er den sociale kapital produktiv, idet den muligg&oslash;r opn&aring;elsen af bestemte m&aring;l, som ikke ville have v&aelig;ret mulige at opn&aring; i dens frav&aelig;r" (Coleman 2000:20, min overs&aelig;ttelse).</p> <p>Samtidig p&aring;peger Coleman dog, at den sociale kapital er kontekstafh&aelig;ngig, hvilket vil sige, at social kapital, der er nyttig i én situation, kan vise sig ubrugelig i andre. Som eksempel p&aring; hvordan et velfungerende socialt netv&aelig;rk, og dermed en h&oslash;j grad af social kapital, kan visse sig nyttigt i en given situation, har den &oslash;konomiske sociolog Mark Grannovetter (1978) peget p&aring; jobs&oslash;gnings-situationen. Grannovetters pointe er, at sociale netv&aelig;rk kan bringe individer med tilgang til forskellige typer af information i forbindelse med hinanden og p&aring; denne m&aring;de v&aelig;re med til fx at facilitere en jobs&oslash;gningsproces. </p> <h3>Social kapital som et samfunds&oslash;konomisk aktiv</h3> <p>Hvis man ser social kapital udfra det perspektiv; at social kapital kan v&aelig;re med til at &oslash;ge tilg&aelig;ngeligheden til bestemte informationer, er det ikke sv&aelig;rt at forst&aring;, hvorfor Coleman betragter social kapital som et ikke uv&aelig;sentligt samfunds&oslash;konomisk aktiv. En h&oslash;j grad af social kapital er som bekendt karakteriseret ved et velfungerende socialt netv&aelig;rk pr&aelig;get af gensidighed og tillid og ikke mindst forventninger og normer, der ikke lader individet i tvivl om sin funktion indenfor netv&aelig;rket. At social kapital kan tilskrives en stor samfunds&oslash;konomisk betydning skal derfor ses ud fra den vinkel, at sociale netv&aelig;rk, der fungerer, er med til at fremme opn&aring;elsen af givne m&aring;l samt at reducere nogle af de omkostninger, der ville have v&aelig;ret i forbindelse med at opn&aring; m&aring;let uden eksistensen af et s&aring;dant netv&aelig;rk . Forklaringen p&aring; at social kapital kan v&aelig;re med til at reducere omkostninger, og m&aring;ske endda lede til h&oslash;jere &oslash;konomisk v&aelig;kst, ligger if&oslash;lge Coleman og andre fortalere for dette synspunkt i, at n&aring;r individer slutter sig sammen i grupper, formelle s&aring;vel som uformelle, vil der i bedste fald genereres b&aring;de tillid og selvh&aring;ndh&aelig;velse af adf&aelig;rdsnormer. Denne tillid og h&aring;ndh&aelig;velse af normer kan bevirke, at fx kriminalitet nedbringes, at flere overholder betingelserne i en kontrakt samt at f&aelig;rre vil k&oslash;re fril&oslash;b, og s&aring;ledes vil social kapital v&aelig;re medvirkende til, at transaktionsomkostninger samt administrative reguleringsomkostninger nedbringes.</p> <p>At velfungerende netv&aelig;rk, baseret p&aring; tillid og normer, kan indvirke p&aring; den samlede samfunds&oslash;konomi er netop det forhold, der g&oslash;r det meningsfuldt at sammens&aelig;tte begreberne social + kapital. I selve termen social kapital ligger der dels en antagelse om, at det er meningsfuldt at forst&aring; sociale forhold og &oslash;konomi i relation til hinanden, og dels at den sociale dimension ikke b&oslash;r negligeres i et st&oslash;rre samfunds&oslash;konomisk perspektiv. Colemans pointe er, at det netop er tillid og f&aelig;lles v&aelig;rdier, som befordrer samarbejde, og at social kapital derfor med rette kan regnes som en produktionsfaktor p&aring; lige fod med andre kapitaler. Social kapital b&oslash;r s&aring;ledes ses som et kollektivt gode, dvs. et produkt som er til gavn for andre individer end producenten selv . Det er alts&aring; produktiviteten, der g&oslash;r, at det f&aelig;nomen begrebet repr&aelig;senterer kan kaldes kapital. Men til trods for at Coleman i vid udstr&aelig;kning mener, at social kapital b&oslash;r betragtes p&aring; lige fod med andre kapitalformer, p&aring;peger han dog et forhold, der adskiller den sociale kapital fra andre former for kapital: til forskel fra den mere traditionelle &oslash;konomiske teoris opfattelse af &oslash;konomien, som v&aelig;rende styret af afh&aelig;ndelse og udveksling af varer, er der et moment af uafh&aelig;ndelighed forbundet med social kapital. Dette skyldes, at selvom social kapital har en vis brugsv&aelig;rdi, er den snarere end at v&aelig;re noget som ejes af de individer der nyder godt af dens effekter, en egenskab ved den struktur, som individet er en del af. Af samme &aring;rsag kan den sociale kapital ikke udveksles p&aring; lige fod med andre &oslash;konomiske goder . Dette st&aring;r dog som antydet ikke til hinder for at den sociale kapital kan v&aelig;re med til at skabe grundlaget for en udveksling af goder af h&oslash;j v&aelig;rdi.</p> <h3>Social kapital som etisk og moralsk neutral ressource</h3> <p>Coleman betragter social kapital som en etisk og moralsk neutral ressource, der kan bruges b&aring;de til negative og positive form&aring;l . Som n&aelig;vnt tidligere er det vigtigt, at den sociale kapital vedligeholdes, hvis den ikke skal udd&oslash;. Men i Colemans betragtning, om social kapital som v&aelig;rende en neutral ressource, ligger det ogs&aring; implicit, at det ikke er en selvf&oslash;lge, at eksistensen af social kapital per automatik b&oslash;r forst&aring;s som et gode. Coleman kommer med op til flere eksempler p&aring; situationer, hvor den sociale kapital udvikler sig i negativ retning. Blandt andet beskriver han, hvordan en h&oslash;j social kapital i et afgr&aelig;nset netv&aelig;rk kan f&oslash;re til etablering af netv&aelig;rkets egne regler og normer og videre til eksklusion s&aring;ledes, at individer, der ikke er integreret i netv&aelig;rket, n&aelig;gtes adgang hertil. Desuden n&aelig;vner Coleman ideologi og religion samt &oslash;konomisk overflod og offentlig st&oslash;tte, som eksempler p&aring; faktorer, der kan p&aring;virke den sociale kapital negativt. Hvor ideologi og religion kan tvinge individer til at se bort fra egne interesser til fordel for nogen eller noget, kan &oslash;konomisk overflod eller offentlig st&oslash;tte v&aelig;re med til at g&oslash;re individer uafh&aelig;ngige af hinanden og p&aring; denne m&aring;de p&aring;virke den sociale kapital negativt. </p> <h3>Kritik af Colemans teori</h3> <p>Et af de mest centrale kritikpunkter af Colemans teori om social kapital er, at teorien p&aring; flere punkter er uklar og mangler nogle af de sondringer, som ses hos andre teoretikere, som fx Bourdieu og Putnam. </p> <p>F&oslash;rst og fremmest kritiseres Coleman for ikke klart at definere de begreber eller indikatorer som fx 'tillid' og 'netv&aelig;rk', der skal indfange essensen i den sociale kapital, og det kan derfor virke uklart, hvad det egentlig er, der m&aring;les. Med andre ord er der i Colemans teori ingen tydelig eller entydig operationalisering af begrebet social kapital, som g&oslash;r det muligt direkte at overs&aelig;tte Colemans udgave af social kapital til m&aring;lbare parametre, og derfor kompliceres et eventuelt &oslash;nske om at bruge Colemans teori p&aring; virkeligheden. </p> <p>Denne kritik forst&aelig;rkes yderligere af, at Coleman beskyldes for en manglende skelnen mellem individuel og kollektiv social kapital, hvilket ligeledes er med til at komplicere m&aring;lbarheden af social kapital, idet kollektiv social kapital her p&aring; uhensigtsm&aelig;ssig vis regnes for at v&aelig;re summen af individuelle sociale kapitaler. Et s&aring;dant r&aelig;sonnement er ikke korrekt, mener kritikere af social kapital begrebet, da information om nuancerne i de sociale relationer p&aring; denne m&aring;de g&aring;r tabt. Denne manglende skelnen kan fx betyde, at de m&aelig;rkbart forskellige opfattelser af eksempelvis tillid, der er i spil indenfor forskellige typer af sociale netv&aelig;rk, aldrig kommer for dagen. Der kan s&aring;ledes s&aring;s tvivl om, hvad det egentlig er, der m&aring;les. Det vil dog fremg&aring; senere i dette kapitel, at Colemans social kapital begreb er lettere at operationalisere til m&aring;lbare parametre end Bourdieus, idet Colemans begreb trods alt baner vejen for en kvantitativ m&aring;ling af fx individers tillid og deres medlemskaber af forskellige grupper i mods&aelig;tning til Bourdieus begreb, der i h&oslash;jere grad fordrer en kvalitativ metodologi.</p> <p>En anden kritik af Coleman, der ogs&aring; er v&aelig;rd at tage med her, er, at der i hans teori heller ikke er nogen klar skelnen mellem kilderne til social kapital, som fx netv&aelig;rk og tillid, og de ressourcer eller fordele, der fremkommer heraf. Der er alts&aring; til en vis grad her tale om en art 'h&oslash;nen og &aelig;gget'-problematik, idet det til tider ikke fremg&aring;r tydeligt, om fx netv&aelig;rk og tillid er de faktorer, der danner grobund for den sociale kapital, eller om de er det positive udfald heraf. Der opst&aring;r derfor ogs&aring; i forbindelse hermed tvivl om, hvad det er, der m&aring;les, og hvordan sociale processer f&oslash;rer til opn&aring;elsen af bestemte ressourcer. </p> <p>Ogs&aring; dette kritikpunkt har ledt til endnu en kritik af Coleman; at han i sin optik favoriserer de positive udfald af forekomsten af social kapital. Som vist i foreg&aring;ende afsnit er Coleman dog ikke blind for den sociale kapitals skyggesider, men det pointeres fra forskellige kritikeres side, at Coleman burde have udfoldet denne dimension af sin teori om social kapital i langt h&oslash;jere grad. </p> <h3>Bourdieu - om social kapital</h3> <p>Omtrent samtidig med Coleman, om end uafh&aelig;ngigt heraf, introducerede Pierre Bourdieu i det st&oslash;rste og mest omtalte af hans v&aelig;rker, Distinktionen (1984[1979]), for f&oslash;rste gang sit begreb om social kapital. I stil med Coleman &oslash;nsker Bourdieu at g&oslash;re op med de, for ham at se, fuldst&aelig;ndig kunstige gr&aelig;nser, der adskiller &oslash;konomi og sociologi. Udfra denne iagttagelse argumenterer han for, at &oslash;konomiske og kulturelle dimensioner b&oslash;r holdes indenfor den samme analysemodel. Overordnet set er det derfor Bourdieus &aelig;rinde at v&aelig;re med til at bane vejen for en udvidelse og demokratisering af kapitalbegrebet, s&aring;ledes at de regler og normer, der danner baggrunden for individets handlerum i samfundet, kan kortl&aelig;gges ikke blot som &oslash;konomisk kapital men i alle dens kapitalformer.</p> <p>For at kortl&aelig;gge den sociale verdens praksis introducerer Bourdieu fire forskellige kapitalformer, materielle som immaterielle, der overordnet kan forst&aring;s som ressourcerne i et samfund. Bourdieus idé med at introducere b&aring;de materielle og immaterielle kapitalformer er, som det ogs&aring; s&aring;s hos Coleman, at g&oslash;re op med den dominerende forst&aring;else af kapital. S&aring;ledes g&oslash;r ogs&aring; Bourdieu op med den traditionelle &oslash;konomiske teori om, at drivkraften bag alle menneskelige handlinger opfattes som udsprunget af ren egeninteresse. </p> <h3>Bourdieus fire kapitalformer</h3> <p>Kapital er s&aring;ledes et af Bourdieus helt centrale begreber, hvormed han fors&oslash;ger at begrebsligg&oslash;re de ressourcer og egenskaber, som individer er i besiddelse af, og som de drager nytte af i det sociale liv. Kapital optr&aelig;der hos Bourdieu i fire hovedformer; &oslash;konomisk, kulturel, symbolsk og social kapital, hvoraf kun den &oslash;konomiske kapital karakteriseres som fysisk eller materiel, mens de andre former karakteriseres som immaterielle. Med &oslash;konomisk kapital mener Bourdieu de forhold, der vedr&oslash;rer indkomst og pengeressourcer, og det er en v&aelig;sentlig tanke hos Bourdieu, at alle de &oslash;vrige kapitalformer kan kapitaliseres heri . Med betegnelsen kulturel kapital refererer Bourdieu til summen af viden, uddannelse, information, dannelse og &aelig;stetiske dispositioner hos det enkelte individ. Den kulturelle kapital kan if&oslash;lge Bourdieu have tre forskellige udtryk: et kropsligt (fx gennem verbale udtryk, smag, gestikulation og dannelse), et objektiveret (fx gennem kunst og arkitektur) og et institutionaliseret (fx gennem uddannelser, eksaminer, titler). Social kapital, som er vigtigst i denne sammenh&aelig;ng, vedr&oslash;rer sl&aelig;gtskabsrelationer, forbindelser og andre former for sociale netv&aelig;rk, der kan have betydning for et individs placering og magtposition. Social kapital defineres af Bourdieu s&aring;ledes: </p> <p>"Social kapital er den samlede sum af de aktuelle eller potentielle ressourcer, som er forbundet med besiddelsen af et varigt netv&aelig;rk af mere eller mindre institutionaliserede relationer af gensidig bekendtskab og anerkendelse - eller med andre ord med medlemskabet af en gruppe - som bibringer hvert af dets medlemmer st&oslash;tte fra den f&aelig;llesejede kapital og dermed et 'akkreditiv', som berettiger dem til kredit i ordets forskellige betydninger" (Bourdieu 1986, min overs&aelig;ttelse).</p> <p>Som den sidste form for kapital n&aelig;vner Bourdieu symbolsk kapital. Den symbolske kapital b&oslash;r forst&aring;s som en art tv&aelig;rg&aring;ende 'magtkapital', idet besiddelse af store m&aelig;ngder af de andre kapitalformer kan have positive f&oslash;lgevirkninger netop i form af symbolsk kapital. N&aring;r en kapitalform s&aring;ledes till&aelig;gges en symbolsk v&aelig;rdi, optr&aelig;der den alts&aring; som en s&aelig;rlig kapitalform. Et banalt eksempel herp&aring; kunne v&aelig;re, at ejerskabet af en stor villa p&aring; Strandvejen (&oslash;konomisk kapital) kommer til at fremst&aring; som et statussymbol (symbolsk kapital). Et andet eksempel kunne v&aelig;re, at et individ med en stor beholdning af &oslash;konomisk kapital alene p&aring; baggrund heraf opfattes som begavet og kan udtale sig med s&aelig;rlig v&aelig;gt i offentligheden. Set i dette lys kan symbolsk kapital betragtes som et socialt trumfkort, der g&aring;r p&aring; tv&aelig;rs af de andre kapitalformer.  </p> <p>For at kunne f&aring; betegnelsen kapital, er der visse karakteristika en kapitalform m&aring; rumme. Det drejer sig om karakteristikaene varighed, veksling og v&aelig;rdi. Med varighed mener Bourdieu, at en kapital n&oslash;dvendigvis m&aring; v&aelig;re overf&oslash;rbar over tid, og heri ligger det, at b&aring;de materielle og immaterielle kapitalformer kan karakteriseres ved en st&oslash;rre eller mindre varighed i verden. Med veksling mener han, at en kapital n&oslash;dvendigvis m&aring; v&aelig;re oms&aelig;ttelig, forst&aring;et s&aring;ledes, at den med st&oslash;rre eller mindre besv&aelig;r kan veksles om til en af de andre kapitalformer - som antydet ovenfor er det fx Bourdieus tanke, at alle de immaterielle kapitalformer kan konverteres til &oslash;konomisk kapital . Slutteligt mener Bourdieu, at det faktum, at individer poster penge, tid og kr&aelig;fter i en kapital i h&aring;bet om fremtidig profit, er en indikator for, at en kapital med rette kan karakteriseres som en v&aelig;rdi . Det er netop Bourdieus idé om eksistensen af immaterielle og kulturelt betingede former for kapital, der potentielt kan udm&oslash;nte sig i &oslash;konomisk velstand, der i dag diskuteres under betegnelsen social kapital, og det er denne kapitalform, der vil v&aelig;re i fokus her.</p> <h3>Hvad er social kapital hos Bourdieu?</h3> <p>Som det fremg&aring;r af citatet ovenfor, mener Bourdieu, at opkomsten af sociale netv&aelig;rk og hermed individernes sociale kapital ikke er naturgivne f&aelig;nomener, der opst&aring;r af sig selv. Sociale netv&aelig;rk er derimod et produkt af individuelle eller kollektive investeringsstrategier. Disse strategier kan, bevidst eller ubevidst, medvirke til at etablere sociale relationer, der er brugbare p&aring; kort eller langt sigt. If&oslash;lge Pope (2003) er denne opfattelse af, hvordan sociale processer opst&aring;r hos Bourdieu dét, der hovedsagelig skiller vandene mellem Bourdieus og Colemans teorier. Hvor sociale processer i Colemans teori er resultatet af individernes fri vilje, er disse udfra en Bourdieusk tankegang begr&aelig;nsede af et underliggende &oslash;konomisk system. Det vil sige, at if&oslash;lge Bourdieu er den bagvedliggende forklaring p&aring; den solidaritet, der binder gruppen sammen, profit. Det er alts&aring; profitabelt for individet at indg&aring; i sociale netv&aelig;rk, idet sociale netv&aelig;rk som en slags biprodukt f&oslash;rer kollektive goder med sig i form af fx generaliseret tillid og f&aelig;lles sociale normer.</p> <p>Som citatet ovenfor ogs&aring; siger, er social kapital for Bourdieu summen af de eksisterende eller potentielle ressourcer, som det enkelte individ eller gruppen har r&aring;dighed over i kraft af netv&aelig;rk af stabile relationer og mere eller mindre officielt anerkendte forbindelser. S&aring;danne netv&aelig;rk og forbindelser kan eksistere p&aring; et praktisk niveau i form af materielle eller symbolske udvekslinger, der bidrager til deres vedligeholdelse, men de kan ogs&aring; fx v&aelig;re socialt indstiftede og garanteret af anvendelsen af et f&aelig;lles navn s&aring;som fx et familienavn, et stammenavn, navnet p&aring; en skole, et parti, etc. I citatet peges der desuden p&aring;, at den m&aelig;ngde social kapital individet besidder afh&aelig;nger af st&oslash;rrelsen af de netv&aelig;rk af forbindelser, som individet kan mobilisere, og endvidere af den m&aelig;ngde kapital, som netv&aelig;rkets &oslash;vrige medlemmer besidder. N&aring;r Bourdieu derfor siger, at de sociale processer ikke er uafh&aelig;ngige af det underliggende &oslash;konomiske system, betyder det, at den kapital, der er i spil i netv&aelig;rket, kan virke forst&aelig;rkende p&aring; den m&aelig;ngde kapital, som individet i forvejen er i besiddelse af.</p> <p>Investeringsstrategierne er, if&oslash;lge Bourdieu, lig med individernes bevidste eller ubevidste motivationsgrundlag for etableringen og/eller vedligeholdelsen af sociale relationer, idet disse kan bibringe individerne ressourcer i form af fx kapital og magt. Etableringen og/eller vedligeholdelsen af de sociale relationer sker gennem udveksling af kapital, og det er denne udveksling, der skaber gensidig viden og anerkendelse, hvilket p&aring; sigt bliver det, der opretholder netv&aelig;rkene. Gennem udveksling, siger Bourdieu, omdannes de udvekslede ting til symboler for anerkendelse, og gennem den gensidige anerkendelse af symboler samt den anerkendelse af gruppemedlemskab, som udvekslingen indeb&aelig;rer, reproduceres gruppen. Hvad ang&aring;r reproduktionen af social kapital, foruds&aelig;tter denne at individer til stadighed vedligeholder det sociale i form af en fortl&oslash;bende serie af udvekslinger mellem individerne. Det er igennem disse udvekslinger - som fx en gensidig forventning om, hvordan man opf&oslash;rer sig i det offentlige rum - at den gensidige anerkendelse individerne imellem hele tiden bekr&aelig;ftes.</p> <p>Som det fremg&aring;r af ovenst&aring;ende, er det muligt at skelne mellem to forskellige komponenter i Bourdieus udl&aelig;gning af, hvad social kapital er. Den f&oslash;rste komponent ligger som netop fremh&aelig;vet i hans forst&aring;else af viden og anerkendelse. Hermed viser Bourdieu ogs&aring;, hvordan den sociale kapital kan antage en symbolsk karakter og omdannes til symbolsk kapital. For at fungere effektivt m&aring; den sociale kapital, if&oslash;lge Bourdieu, omdannes til symbolske forskelle og klassifikationer, der muligg&oslash;r symbolsk anerkendelse og afstandtagen. Den symbolske kapital har s&aring;ledes en uundg&aring;elig ideologisk funktion, idet den giver distinktion og klassifikation et skin af selvf&oslash;lgelighed. Hermed kan den symbolske kapital v&aelig;re med til at skjule vilk&aring;rligheden i den m&aring;de, hvorp&aring; kapitalformerne er fordelt mellem samfundets individer. </p> <p>Den anden komponent i Bourdieus udl&aelig;gning af social kapital er, at den sociale kapital kan ses som en ressource forbundet med gruppemedlemskab og sociale netv&aelig;rk. Som tidligere n&aelig;vnt er den m&aelig;ngde kapital, et individ besidder, bestemt af st&oslash;rrelsen af det netv&aelig;rk af forbindelser, individet kan mobilisere. Forst&aring;et p&aring; denne m&aring;de er social kapital en kvalitet, der i h&oslash;jere grad siger noget om m&aelig;ngden og st&oslash;rrelsen af de netv&aelig;rk som individet indg&aring;r i, end det er en egenskab ved selve gruppen. Hertil kommer, at medlemskab i grupper og engagement i sociale netv&aelig;rk kan anvendes af individerne i et fors&oslash;g p&aring; at h&oslash;jne deres sociale status indenfor forskellige omr&aring;der. For, som n&aelig;vnt, kan gruppemedlemskab have en forst&aelig;rkende effekt p&aring; de andre former for kapital, som individet besidder. Eksempelvis kan den sociale kapital have betydning for tilgangen til fx kulturel eller &oslash;konomisk kapital. </p> <h3>Bourdieus operationalisering og m&aring;ling af social kapital</h3> <p>En stor forskel mellem Bourdieus definition af social kapital i forhold til Colemans er, at Bourdieu ikke foruds&aelig;tter tilstedev&aelig;relsen af tillid og gensidighed i den udveksling, som han p&aring;peger, finder sted mellem individer, og som er med til at danne grundlaget for den sociale kapital. Det kan s&aring;ledes lade sig g&oslash;re for individet at tr&aelig;kke p&aring; den sociale kapital i et netv&aelig;rk, uden at relationen til dette netv&aelig;rk er pr&aelig;get af hverken tillid eller gensidighed . Til trods for at tillid, i mods&aelig;tning til hos Coleman, ikke indg&aring;r i Bourdieus vokabularium, er hans fokus alligevel p&aring;, hvorledes individer m&aring;lrettet kan deltage i skabelsen af netv&aelig;rk, hvorved de kan drage fordele i form af ressourcer.  </p> <p>If&oslash;lge Pope (2003) kan Bourdieus definition af social kapital brydes op i to bestanddele: f&oslash;rst og fremmest den sociale relation, der muligg&oslash;r, at individer kan skaffe sig adgang til de ressourcer som besiddes af andre individer i den p&aring;g&aelig;ldende relation, og dern&aelig;st m&aelig;ngden og kvaliteten af de aktuelle ressourcer. Derfor har studier, som har anvendt Bourdieu til at unders&oslash;ge social kapital i en given sammenh&aelig;ng, eksempelvis fokuseret p&aring; sociale netv&aelig;rks funktion i forbindelse med succesfuld integration af etniske minoriteter. </p> <p>Men som det tidligere blev n&aelig;vnt har Bourdieus definition i de fleste sammenh&aelig;nge vist sig sv&aelig;rt anvendelig, idet den ideelt set p&aring;ber&aring;ber en kvalitativ metodik frem for den kvantitative tilgang, som ellers kendetegner feltet, mener Pope. Grunden hertil er if&oslash;lge Pope, at hvor Coleman fx operationaliserer social kapital som tillid, ligger der i Bourdieus definition en antagelse om, at karakteren af sociale relationer, og disses mangfoldighed og kompleksitet, ikke kan indfanges via individuelle indikatorer. If&oslash;lge Bourdieu m&aring; karakteren af de sociale relationer forst&aring;s som andet og mere end individuelle besiddelser, hvorfor fx materielle forhold, der har betydning for sociale processer ligeledes medtages i unders&oslash;gelser af social kapital. Et eksempel p&aring; et s&aring;dant materielt forhold kunne v&aelig;re de underliggende &oslash;konomiske strukturer, idet det, if&oslash;lge Bourdieu, typisk vil v&aelig;re muligheden for profit, der motiverer individer til at indg&aring; i grupper. </p> <h3>Kritik af Bourdieu</h3> <p>Bourdieu er blevet kritiseret for med sit social kapital begreb at overse forbindelser mellem venner, familie og den st&oslash;tte som fx medlemmer af relaterede professioner kan bibringe hinanden. If&oslash;lge Broady (2002) indtager hvert individ i et netv&aelig;rk forskellige positioner, knytter kontakter og indsamler forskellige former for kapital, hvilket bliver en art tilgange, som ogs&aring; de &oslash;vrige medlemmer af netv&aelig;rket kan drage fordel af. Et eksempel som Bourdieu selv anvender er, at en god eksamen i sig selv ikke garanterer et succesfuldt livsforl&oslash;b. Pointen hermed er, at det for at sikre sig en karriere kr&aelig;ves, udover den gode eksamen, at st&oslash;tte fra sl&aelig;gtninge og venner kan mobiliseres ved behov. Udfra denne forklaring peger Broady p&aring;, at Bourdieu mangler blikket for, at social kapital forst&aring;et p&aring; denne m&aring;de kan anskues som selve foruds&aelig;tningen for, at individet opn&aring;r tilgang til andre former for kapital, som fx &oslash;konomisk eller kulturel kapital.   </p> <h3>Robert D. Putnam - Bowling Alone</h3> <p>Af de tre teoretikere, der er i fokus i dette kapitel, er den amerikanske politolog Robert D. Putnam den, der er senest til at lancere sin teori om social kapital. Putnam bygger i sin teoretiske udvikling af begrebet p&aring; b&aring;de Bourdieus og Colemans definitioner af social kapital . Men hvor Bourdieus og Colemans definitioner er mere relationelle, idet de baserer sig p&aring; relationernes mere 'f&oslash;lelige', kulturelle og sociale kvaliteter, adskiller Putnams definition af social kapital sig ved at anskue relationerne som substantivistiske, hvilket vil sige, at interessen for relationernes kvantitet og substans er langt mere udtalt hos Putnam end hos de to andre teoretikere, som er blevet gennemg&aring;et i det foreg&aring;ende .</p> <p>Med sit indledende v&aelig;rk, Making Democracy Work - Civic Traditions in Modern Italy (1993), er det Putnams prim&aelig;re form&aring;l at unders&oslash;ge, hvilke betingelser der danner grobund for et effektivt demokrati. Et effektivt demokrati skaber, if&oslash;lge hans overbevisning, de bedste &oslash;konomiske v&aelig;kstbetingelser. Putnam pr&aelig;senterer i dette v&aelig;rk en komparativ unders&oslash;gelse af social kapital mellem Nord -og Syditalien, og viser hvordan kombinationen af marked og struktur i Italien har fungeret forskelligt i henholdsvis syd og nord. I syd, siger Putnam, var strukturen feudal og udviklingspotentialet var begr&aelig;nset til ejerskabet af jord, samtidig med at individers sociale netv&aelig;rk f&oslash;rst og fremmest var begr&aelig;nset til familien og indordnede i hierarkiske beskyttersystemer. I nord derimod opereredes der med en avanceret penge&oslash;konomi, som i h&oslash;jere grad end sydens forankring i jordejerskabet banede vejen for mere abstrakte relationer. S&aring;ledes, siger Putnam, har de sociale relationer i Norditalien haft en langt st&oslash;rre r&aelig;kkevidde end i syd, idet de strakte sig ud over familiens begr&aelig;nsninger. </p> <p>Putnams pointe er, at ogs&aring; i nyere tid har de to italienske regioner udviklet sig i forskellig retning. Som f&oslash;lge af regionernes forskellige udvikling kendetegnes Norditalien i dag af et blomstrende foreningsliv og fungerer godt demokratisk, hvilket tilskrives den gensidige tillid, der gennem tiden er blevet etableret borgerne imellem. Disse karakteristika ved nord st&aring;r i st&aelig;rk kontrast til udviklingen i Syditalien, en region som, if&oslash;lge Putnam, overvejende kendetegnes ved kriminalitet, korruption og mistillid mellem borgerne. I dette v&aelig;rk bliver Putnams konklusion s&aring;ledes, at den vellykkede demokratiseringsproces i Norditalien har sine r&oslash;dder i en l&aelig;ngere tradition for engagement i organisationer og foreninger og for samarbejde generelt, mens udviklingen i syd netop skyldes manglen p&aring; s&aring;danne traditioner. </p> <p>Ogs&aring; i sit n&aelig;ste store v&aelig;rk, Bowling Alone - The Collapse and Revival of American Community (2000), er det Putnams &aelig;rinde at vise, hvorledes tillid og netv&aelig;rk er fundamentale tr&aelig;k ved det sociale liv. S&aring;ledes fungerer de dels som en slags sammenh&aelig;ngskraft i et samfund, og dels danner de grobund for en &oslash;get samfundsm&aelig;ssig effektivitet, da netop disse tr&aelig;k letter muligheden for koordinerede handlinger mellem individer . Ved at operationalisere social kapital til kvantificerbare m&aring;l s&aring;som foreningsengagement, frivilligt arbejde, almindelig selskabelighed mm. tager Putnam pulsen p&aring; den sociale kapital i det civile Amerika, og han konstaterer, at den amerikanske beholdning af social kapital er for nedadg&aring;ende. I mods&aelig;tning til tidligere hvor folk bowlede i klubber, bowler de nu hver for sig, og p&aring; et mere overordnet plan er der blandt amerikanerne sket en l&oslash;srivelse fra familie, venner, naboer og de demokratiske strukturer. Det er denne tendens set i et bredere perspektiv, siger Putnam, der er skadelig for den sociale kapital og derfor for samfundet som s&aring;dan, idet social kapital har betydning ikke mindst for demokratiet og samfundets &oslash;konomi, men ogs&aring; for individernes sundhed og oplevelse af lykke.   </p> <h3>Hvad er social kapital hos Putnam?</h3> <p>Som det fremg&aring;r af opsummeringen af pointerne fra Putnams to hovedv&aelig;rker indenfor social kapital, defineres begrebet social kapital mere konkret som forbindelser mellem individer, herunder sociale netv&aelig;rk og de normer for gensidighed og trov&aelig;rdighed, som opst&aring;r i forbindelse hermed. Det kan s&aring;ledes siges, at Putnams definition af social kapital b&aring;de rummer en kulturel komponent i form af normer og en strukturel komponent i form af netv&aelig;rk. Det er imidlertid is&aelig;r den strukturelle komponent, som Putnam v&aelig;gter i sine studier af social kapital, idet forekomsten og m&aelig;ngden af social netv&aelig;rk i h&oslash;j grad opfattes som en foruds&aelig;tning for udviklingen af gensidige tillidsforhold mellem individerne i et samfund. S&aring;ledes er de kulturelle og strukturelle komponenter af social kapital ikke uafh&aelig;ngige dimensioner af begrebet social kapital, de st&aring;r snarere i et kausalt forhold til hinanden. If&oslash;lge Putnam forholder det sig s&aring;ledes, at jo mere individer indg&aring;r forbindelser med andre, desto mere tillid vil de have til disse individer og vice versa. </p> <p>Den overordnede idé i Putnams teori om social kapital er, at de sociale netv&aelig;rk har stor v&aelig;rdi, da samfund eller organisationer pr&aelig;get af klare normer, tillid og gensidighed, eller med andre ord af en h&oslash;j grad af social kapital, udm&aelig;rker sig ved en h&oslash;jere effektivitet end samfund eller organisationer med mangel p&aring; samme. Dette skyldes i stor udstr&aelig;kning, at netv&aelig;rk, normer, tillid og gensidighed er faktorer, som alle er med til at lette koordinering og samhandlen til f&aelig;lles nytte for de individer, der indg&aring;r i netv&aelig;rket . I lighed med Coleman anskuer Putnam alts&aring; ogs&aring; social kapital som en produktionsfaktor, og forekomsten af social kapital bliver derfor et afg&oslash;rende socio&oslash;konomisk element i et samfund.</p> <p>Social kapital skabes, if&oslash;lge Putnam, via individers aktive deltagen i organisationer og grupper. Indenfor disse organisationer eller gruppers netv&aelig;rk opst&aring;r der f&aelig;lles normer og forpligtigelser, og det er is&aelig;r normerne, der fungerer som en art sammenholdende kit. De f&aelig;lles normer og sociale b&aring;nd, som er med til at udg&oslash;re social kapital, virker som kit i og med, at de mindsker sandsynligheden for snyd, forbrydelser og manglende overholdelse af betingelserne i en kontrakt, fordi et brud p&aring; de sociale normer vil p&aring;f&oslash;re normbryderen store sociale omkostninger i form af social udst&oslash;delse. Den vigtigste norm, som skabes i de sociale netv&aelig;rk, er gensidighed udfra princippet: 'Jeg g&oslash;r dette for dig i h&aring;bet om og troen p&aring;, at nogen vil hj&aelig;lpe mig engang i fremtiden, n&aring;r jeg f&aring;r brug for det'. Denne proces, siger Putnam, leder til en tillid blandt individerne indenfor netv&aelig;rket til, at der arbejdes udfra f&aelig;lles normer. Det er grundet dette samarbejde og arbejde for kollektivets bedste, at social kapital ogs&aring; er grundstenen for et velfungerende demokrati.</p> <p>I Putnams forst&aring;else af social kapital ligger der en opfattelse af, at social kapital rummer b&aring;de et individuelt og et kollektivt aspekt, og det er is&aelig;r sammenh&aelig;ngen mellem individuelle handlinger og kollektive goder, der er et gennemg&aring;ende tema i hans teori. Social kapital gavner b&aring;de individet og samfundet og kan s&aring;ledes anses for at v&aelig;re b&aring;de et privat og et offentligt gode. Det skal forst&aring;s s&aring;ledes, at enkeltindivider ganske vist knytter sociale b&aring;nd, som kan gavne deres egne interesser, men ved at indg&aring; i s&aring;danne sociale netv&aelig;rk er individerne samtidig med til at gavne samfundet i flere forskellige henseender. P&aring; det individuelle plan, forklarer Putnam, er det at indg&aring; i netv&aelig;rk til fordel for individet, da netv&aelig;rk kan bibringe fx nye venner, hj&aelig;lp til problemer, hj&aelig;lp til at skaffe nyt arbejde mm. P&aring; det samfundsm&aelig;ssige plan kan st&aelig;rke sociale netv&aelig;rk betyde lavere kriminalitet, mindre sygelighed, mindre arbejdsl&oslash;shed, etc. Hvad ang&aring;r tillid kan den gavnlige effekt heraf ligeledes ses b&aring;de p&aring; individuelt og kollektivt niveau. I et samfund med eksisterende normer for gensidighed og tillid er der blandt individerne en stor tillid til, at tjenester vil blive geng&aelig;ldt med gentjenester. Men ogs&aring; samfundet som s&aring;dan nyder gavn af den generaliserede tillid, idet den betyder en st&oslash;rre vilje blandt individerne til at betale skat og udf&oslash;re samfundsopgaver, da dette g&oslash;res med den forventning, at der vil v&aelig;re hj&aelig;lp at hente den dag, man selv er i n&oslash;d. Den generaliserede tillid er ogs&aring; med til at g&oslash;re samfundet mere effektivt, fordi individerne i et samfund pr&aelig;get af denne form for tillid ikke skal investere s&aring; mange kr&aelig;fter i at tage forholdsregler for at sikre modydelser for deres handlinger. </p> <p>Ligesom hos Coleman ligger der i Putnams definition af social kapital ogs&aring; en betragtning om, at social kapital ikke er en individuel egenskab, som individerne hver is&aelig;r kan bidrage med i de netv&aelig;rk, de nu engang indg&aring;r i. I lighed med hos Coleman opfattes social kapital af Putnam nemlig som noget, der opst&aring;r i de sociale strukturer frem for noget iboende individet. Den sociale kapital forst&aring;s som en slags sammenh&aelig;ngskraft eller som de ressourcer, der opst&aring;r gennem sociale relationer baseret p&aring; netv&aelig;rk, normer og tillid. Ressourcer, som individet alts&aring; ikke besidder, men som derimod er tilg&aelig;ngelige for individet. Det er netop disse ressourcer, der er med til at g&oslash;re en organisation eller en gruppe til andet og mere end en samling individer, der hver is&aelig;r forf&oslash;lger deres egne m&aring;l. Det er samtidig dette faktum, der g&oslash;r, at social kapital adskiller sig fra andre former for kapital som fx fysisk, human eller kulturel kapital. </p> <p>At social kapital ikke er noget individet besidder, men noget der ligger i relationsstrukturerne mellem individer betyder ogs&aring;, at graden af social kapital kan p&aring;virkes udefra. N&aring;r Putnam beskriver en nedgang i den sociale kapital i Amerika, skal denne nedgang derfor ikke forst&aring;s som en uoprettelig realitet, men som et udtryk for nogle &aelig;ndringer i samfundet, der har p&aring;virket individers civile engagement i en negativ retning. N&aring;r Putnam derfor blandt andet forklarer nedgangen i Amerikas sociale kapital med et &oslash;get fjernsynskiggeri blandt amerikanerne, ligger der i denne forklaring samtidig en p&aring;stand om, at der ved at nedbringe tiden foran fjernsynet er en potentiel mulighed for at &oslash;ge individers civile engagement og s&aring;ledes h&oslash;jne et samfunds sociale kapital. Putnam understreger forholdet omkring den sociale kapitals p&aring;virkelighed, idet han ser det som en vigtig erkendelse, at det er i menneskets magt at kunne g&aring; ind og p&aring;virke de forhold, der har indflydelse p&aring; den sociale kapital.  </p> <h3>Afgr&aelig;nset og brobyggende social kapital</h3> <p>Til Putnams definition af begrebet social kapital h&oslash;rer en vigtig distinktion mellem to typer af netv&aelig;rk - de horisontale og de vertikale. Distinktionen mellem disse typer af netv&aelig;rk er vigtig, da hver type fordrer en bestemt type social kapital. Heraf kommer alts&aring; to former for social kapital, der henviser til de to forskellige typer netv&aelig;rk. Putnam ben&aelig;vner disse henholdsvis brobyggende social kapital ('bridging social capital') og afgr&aelig;nset social kapital ('bonding social capital'). </p> <p>Den f&oslash;rste type social kapital, som opst&aring;r i forbindelse med de vertikale netv&aelig;rk, er det Putnam betegner afgr&aelig;nset social kapital. De afgr&aelig;nsede netv&aelig;rk, som denne kategori d&aelig;kker over, karakteriserer Putnam som v&aelig;rende indadskuende forst&aring;et p&aring; den m&aring;de, at der i disse netv&aelig;rk skabes f&aelig;lles identiteter og homogene grupper, s&aring;som fx religi&oslash;se og etniske grupper. Endvidere kendetegnes disse netv&aelig;rk af st&aelig;rke sociale b&aring;nd og tillige af en st&aelig;rk f&oslash;lelse af loyalitet og gensidighed overfor netv&aelig;rkets &oslash;vrige medlemmer, hvorved netv&aelig;rkets medlemmer som en samlet gruppe typisk afgr&aelig;nser sig skarpt overfor omverdenen. Det positive afkast af den afgr&aelig;nsede social kapital er, at denne form for social kapital, grundet medlemmernes st&aelig;rke loyalitet indadtil i gruppen, kan give betydningsfuld social og psykologisk bistand til netv&aelig;rkets medlemmer. Den negative effekt af denne type netv&aelig;rk vil derimod typisk kunne henf&oslash;res til dets ekskluderende karakter eller det potentiale af social kontrol der ligger i netv&aelig;rket. S&aring;ledes kan netv&aelig;rkets st&aelig;rke sociale b&aring;nd virke begr&aelig;nsende p&aring; medlemmernes handlefrihed, idet de f&oslash;ler sig overv&aring;get og derfor ikke t&oslash;r skille sig ud fra netv&aelig;rket. </p> <p>Den anden type social kapital Putnam refererer til er den brobyggende sociale kapital. De horisontale netv&aelig;rk, som denne kategori d&aelig;kker over, karakteriseres af Putnam som grupper, hvis medlemmer indg&aring;r i netv&aelig;rket p&aring; lige fod med hinanden. Netv&aelig;rket f&oslash;rer s&aring;ledes individer fra forskellige sociale sammenh&aelig;nge sammen og tager ikke hensyn til de sociale skel, der eventuelt m&aring;tte v&aelig;re mellem netv&aelig;rkets medlemmer. I mods&aelig;tning til afgr&aelig;nset social kapital genererer brobyggende social kapital udvidede identiteter, og den gensidighed, der kendetegner de sociale relationer, er her generaliseret frem for specifik. I denne type netv&aelig;rk er b&aring;ndene mellem medlemmerne v&aelig;sentligt svagere end i de vertikale, men til geng&aelig;ld er b&aring;ndene s&aelig;rdeles vigtige i forhold til at f&aring; tilgang til informationer og muligheder. Faktisk betoner Putnam det forhold, at de svagere b&aring;nd, som karakteriserer den brobyggende sociale kapital, af netop n&aelig;vnte &aring;rsag oftest er mere v&aelig;rdifulde end de st&aelig;rke b&aring;nd, der karakteriserer den afgr&aelig;nsede sociale kapital. I lighed med Grannovetters p&aring;visning af, hvorledes social kapital kan facilitere en jobs&oslash;gningsproces, har blandt andre Putnam konstateret, at de svage b&aring;nd til bekendte indenfor andre sociale netv&aelig;rk end ens eget, kan have st&oslash;rre v&aelig;rdi for en arbejdss&oslash;gende end de st&aelig;rke b&aring;nd, der eksisterer mellem individet og dets venner og sl&aelig;gtninge, som befinder sig indenfor det samme netv&aelig;rk som dem selv. Det er i forl&aelig;ngelse heraf, at Putnam via ordspillet 'getting by' og 'getting ahead' &oslash;nsker at illustrere det faktum, at hvor den afgr&aelig;nsede sociale kapital hj&aelig;lper individet til at klare sig igennem dagen og vejen, s&aring; hj&aelig;lper den brobyggende sociale kapital individet til at komme frem i verden.  </p> <p>Putnam tilf&oslash;jer som en vigtig pointe til distinktionen mellem de to former for social kapital, at de ikke b&oslash;r ses som st&aring;ende i et enten/eller forhold til hinanden. Der findes nemlig adskillige eksempler p&aring;, at grupper kan v&aelig;re afgr&aelig;nsede i forhold til nogle sociale dimensioner, men samtidig antage en brobyggende karakter i forhold til andre sociale dimensioner. Tager man fx en internetbaseret chat-gruppe, kan det sagtens forekomme, at en s&aring;dan gruppe har en brobyggende karakter i forhold til geografi, k&oslash;n, alder og religion, samtidig med at den er mere afgr&aelig;nset og homogen i forhold til fx uddannelse og ideologi. S&aring;ledes er der, if&oslash;lge Putnam, snarere end et enten/eller forhold tale om, at et netv&aelig;rk p&aring; én og samme tid kan karakteriseres ud fra b&aring;de dets brobyggende og afgr&aelig;nsede social kapital - dog i st&oslash;rre eller mindre udstr&aelig;kning.    </p> <h3>Hvordan m&aring;les social kapital?</h3> <p>Som n&aelig;vnt tidligere er Putnams metode til at m&aring;le social kapital at unders&oslash;ge graden af individernes deltagelse i et samfunds sociale, politiske og kulturelle aktiviteter. For at unders&oslash;ge graden af social kapital analyserer Putnam statistisk materiale vedr&oslash;rende deltagelse b&aring;de p&aring; mikroniveau og p&aring; makroniveau. P&aring; mikroniveau drejer det sig om at se p&aring; omfanget af medlemskab af foreninger, deltagelse i offentlige m&oslash;der, frivilligt arbejde, engagement i lokale projekter og endda hvilken grad af selskabelighed der udvises i forhold til venner og familie, mens der p&aring; makroniveau s&oslash;ges afd&aelig;kket f&aelig;nomener som det at stille op til politiske poster samt v&aelig;lgerdeltagelse. Begge disse niveauer er med til at indkredse graden af deltagelse blandt individerne i et samfund, og s&aring;ledes har de, if&oslash;lge Putnam, udsigelseskraft i forhold til et samfunds sociale kapital. </p> <p>I kraft af sin skelnen mellem afgr&aelig;nset og brobyggende social kapital, har Putnam udm&aelig;rket sig i forhold til andre teoretikere, der ligeledes har besk&aelig;ftiget sig med begrebet social kapital. Men n&aring;r det kommer til operationaliseringen og m&aring;lingen af social kapital p&aring;peger Putnam selv, at det endnu ikke er lykkes ham at finde frem til et trov&aelig;rdigt m&aring;l, der p&aring; ret vis form&aring;r at inkorporere denne skelnen i arbejdet med det omfattende empiriske materiale, som ligger til grund for Putnams konklusioner. Dette betyder dog ikke, siger Putnam, at den teoretiske distinktion mellem de to begreber ikke er vigtig. Det m&aring; formodes, at den manglende skelnen mellem afgr&aelig;nset og brobyggende social kapital i Putnams empiriske arbejde kan henf&oslash;res til, at der i hans enorme statistiske materiale ikke tages h&oslash;jde for fx hvilken type grupperinger eller organisationer individet indg&aring;r i, og at det ville v&aelig;re for kompliceret en opgave at g&aring; ind og uddifferentiere disse grupper og organisationer i forhold til hinanden. Grundet gruppernes og organisationernes forskellighed med henblik p&aring; fx opbygning, form&aring;l, etc.,  m&aring; det endda antages, at et fors&oslash;g p&aring; at sammenholde grupper og organisationer i forhold til et s&aring; omfattende materiale slet ikke ville virke meningsfuldt. S&aring;ledes er graden af deltagelse blevet det afg&oslash;rende i Putnams amerikanske m&aring;linger af social kapital frem for arten af de relationer, der karakteriserer de grupper eller organisationer, som individerne indg&aring;r i.</p> <h3>Kritik af Putnams teori</h3> <p>Der er fra forskellig side blevet rettet flere kritikpunkter mod Putnams teori om social kapital. Et af disse kritikpunkter er, at Putnam ser faldet i de traditionelle organisationers medlemsskare som et udtryk for en nedgang i den sociale kapital. Flere forskellige forskere p&aring;peger, at det dalende medlemstal i traditionelle organisationer ikke n&oslash;dvendigvis beh&oslash;ver at v&aelig;re et udtryk for en nedgang i den sociale kapital. Derfor kritiseres Putnam for at bagatellisere eller direkte negligere den kendsgerning, at deltagelse i dag, i h&oslash;jere grad end tidligere, sker i relation til uformelle og midlertidige grupper, der bidrager til at producere nye former for organisatoriske aktiviteter, i mods&aelig;tning til tidligere tiders traditionelle og hierarkisk opbyggede organisationer . Til denne kritik kommer sp&oslash;rgsm&aring;let om, hvorvidt alle grupper eller organisationer skaber social kapital ved deres blotte eksistens. If&oslash;lge Fukuyama er det n&oslash;dvendigt at kigge n&aelig;rmere p&aring; den grad af sammenh&aelig;ngende handlen, som en gruppe magter, for at kunne udsige noget om gruppens sociale kapital. At konkludere at individer udelukkende i kraft af deres medlemskab i en gruppe eller organisation skulle have fx en s&aelig;rlig h&oslash;j grad af tillid til hinanden ville, if&oslash;lge Fukuyama, derfor v&aelig;re fejlagtigt.</p> <p>I relation til ovenst&aring;ende kritik er det oplagt at kritisere Putnam for ikke blot at overse de mere ad hoc baserede grupperinger, der karakteriserer samfundet i dag, men ogs&aring; for ikke at have nok fokus p&aring; den kulturafh&aelig;ngighed, som hans konklusioner vedr&oslash;rende social kapital er udtryk for. Eksempelvis er Amerika gennem tiden blevet karakteriseret som en langt mere udpr&aelig;get TV-nation end Danmark, og endvidere er den type f&aelig;llesskab, der i Amerika karakteriserer kirkens menigheder, ikke at genfinde i samme grad herhjemme. Det er derfor n&aelig;rliggende at kritisere Putnam for at anvende social kapital begrebet i en sn&aelig;ver forstand forst&aring;et s&aring;ledes, at det i h&oslash;j grad er tilpasset amerikanske forhold. Denne kulturafh&aelig;ngighed er derfor vigtig at have for &oslash;je, hvis Putnams teori om social kapital &oslash;nskes overf&oslash;rt p&aring; eller sammenlignet med andre kulturer end den amerikanske.</p> <p>I lighed med kritikken mod Coleman kritiseres ogs&aring; Putnam for ikke at skelne klart mellem den sociale kapitals &aring;rsager og effekter. Blandt andet Portes kritiserer i denne henseende Putnam for at modsige sig selv, idet Putnam p&aring; den ene side siger, at social kapital skaber fx &oslash;konomisk udvikling og mindre kriminalitet, mens han p&aring; den anden side beskriver disse forhold som v&aelig;rende konstituerende for den sociale kapital.</p> <h3>Om N&oslash;rreg&aring;rd-Nielsen &amp; Rosenmeiers arbejde med m&aring;ling af social kapital</h3> <p>Som n&aelig;vnt indledningsvis er der i l&oslash;bet af de seneste &aring;r opst&aring;et stor tv&aelig;rfaglig interesse i forhold til teoretiseringen omkring, samt m&aring;lingen af, begrebet social kapital. Denne fornyede interesse for begrebet har givet anledning til mange sp&aelig;ndende studier af begrebet i relation til de fagfelter, der har udvist interesse herfor, og ikke mindst p&aring;vist synlige effekter af den sociale kapital p&aring; flere forskellige omr&aring;der. Som eksempler herp&aring; kan det n&aelig;vnes, at der gennem studierne er blevet p&aring;vist s&aelig;rdeles interessante sammenh&aelig;nge mellem social kapital og forhold som helbred og sundhed, kriminalitet, adf&aelig;rdsnormer, psykisk arbejdsmilj&oslash;, mobning i skolen, etc.</p> <p>I forbindelse med sidstn&aelig;vnte har N&oslash;rreg&aring;rd-Nielsen &amp; Rosenmeier igennem vores mange&aring;rige erfaringer med arbejdsklimam&aring;linger og arbejdspladsvurderinger s&oslash;gt at udvikle og inkorporere m&aring;le-redskaber til afd&aelig;kning af den sociale kapitals betydning p&aring; netop disse felter. Her har vi fundet synlige effekter af den sociale kapital i organisationer og virksomheder fx i forbindelse med forhold som sygefrav&aelig;r, personalegennemstr&oslash;mning, oplevet arbejdsgl&aelig;de og tilfredshed med ans&aelig;ttelsen.  De forel&oslash;bige m&aring;linger af den sociale kapital, operationaliseret som netv&aelig;rk, normer og tillid, viser p&aring; et overordnet plan, at sammenh&aelig;ngen mellem social kapital og de netop n&aelig;vnte forhold m&aring; siges at v&aelig;re positiv. Dette skal forst&aring;s s&aring;ledes, at en h&oslash;j grad af social kapital blandt de ansatte i en organisation eller virksomhed udm&oslash;nter sig i lavere sygefrav&aelig;r, stor oplevet arbejdsgl&aelig;de, h&oslash;j tilfredshed med ans&aelig;ttelsen, etc.</p> <h3>M&aring;letekniske vanskeligheder</h3> <p>Erfaringerne har dog, udover de ovenfor n&aelig;vnte sammenh&aelig;nge, vist, at der er visse komplika-tioner forbundet med m&aring;lingen af social kapital. Hvis blikket vendes tilbage mod kritikken af Putnam, var et af kritikpunkterne fremf&oslash;rt mod hans teori, at han ikke form&aring;r at overf&oslash;re den teoretiske sondring mellem brobyggende- og afgr&aelig;nset social kapital til sit empiriske arbejde. Det er til en vis grad den samme problematik, der stikker hovedet frem i forbindelse med N&oslash;rreg&aring;rd-Nielsen &amp; Rosenmeiers arbejde med at udvikle m&aring;leinstrumenter til at indfange social kapital. I vores empiriske arbejde operationaliseres social kapital som netv&aelig;rk, normer og tillid, men hvor det har vist sig relativt problemfrit at indfange de to dimensioner normer og tillid, har der vist sig komplikationer i henhold til m&aring;lingen af sociale netv&aelig;rk. </p> <p>Problemerne i forhold til at m&aring;le sociale netv&aelig;rk ligger dels i operationaliseringen heraf, idet meget tyder p&aring;, at det som i sidste ende m&aring;les er tilstedev&aelig;relsen samt hyppigheden af kommunikationen mellem individer. Det som m&aring;les kommer derfor i for h&oslash;j grad til at udtrykke de sociale relationers kvantitative kvaliteter, og s&aring;ledes fjernes fokus fra de mere kvalitative kvaliteter, som ogs&aring; m&aring; betegnes som yderst vigtige i forbindelse med karakteristikken af de sociale netv&aelig;rk. Med kvalitative kvaliteter mener vi hos N&oslash;rreg&aring;rd-Nielsen &amp; Rosenmeier, at et aspekt, som fx hvorvidt de sociale netv&aelig;rk af individet opleves som lystbetonede eller som tvang, er af stor betydning for det overordnede billede af den sociale kapital. Det er nemlig ikke uv&aelig;sentligt, hvordan individet opfatter sit sociale netv&aelig;rk, idet et stort netv&aelig;rk, der opfattes som en belastning snarere end en ressource, i hvert fald ikke kan ses som et udtryk for en h&oslash;j grad af social kapital.</p> <p>En anden problematik, som er n&aelig;rt besl&aelig;gtet med ovenst&aring;ende, i forbindelse med m&aring;lingen sociale netv&aelig;rk ligger, som n&aelig;vnt, i problemerne med at skelne mellem den afgr&aelig;nsede- og den brobyggende sociale kapital. Hvor det er relativt simpelt at indkredse den afgr&aelig;nsede sociale kapital, som jo er kendetegnet ved st&aelig;rke b&aring;nd og f&aelig;lles identiteter, er det straks mere vanskeligt at indkredse og operationalisere den brobyggende sociale kapital, der d&aelig;kker over mere perifere bekendtskaber og dermed svagere b&aring;nd. Dette skyldes blandt andet, at tillid og normer spiller en mere dominerende rolle i forbindelse med den afgr&aelig;nsede sociale kapital, hvorimod det i forbindelse med den brobyggende sociale kapital er den sociale netv&aelig;rks dimension, der st&aring;r i centrum. Her er vi tilbage til problematikken fra f&oslash;r, nemlig hvordan differentieringen mellem de sociale netv&aelig;rks kvaliteter inkorporeres i m&aring;lingen af den sociale kapital.</p> <p>Gennem de sidste par &aring;r har vi i N&oslash;rreg&aring;rd-Nielsen &amp; Rosenmeier udviklet nogle sp&oslash;rgebatterier vedr&oslash;rende social kapital, som hidtil er blevet anvendt i 14 konkrete unders&oslash;gelser. For at komme n&aelig;rmere en forst&aring;else af hvori problemerne med m&aring;lingen af social kapital best&aring;r og ikke mindst for at komme n&aelig;rmere en gyldig metode til at indfange aspektet omkring sociale netv&aelig;rk i forhold til den sociale kapital, gennemg&aring;r resultaterne fra de 14 unders&oslash;gelser en valideringsproces sammen med lektor Svend Kreiner fra Biostatistisk Afdeling p&aring; Institut for Folkesundhedsvidenskab, K&oslash;benhavns Universitet. </p> <p>Som det fremg&aring;r, er vi alts&aring; hos N&oslash;rreg&aring;rd-Nielsen &amp; Rosenmeier s&aelig;rdeles ydmyge overfor de m&aring;letekniske vanskeligheder, der har vist sig i forhold til social kapital , uden at dette dog underminerer den store betydning, vi tilskriver de forel&oslash;bige erfaringer og resultater i forbindelse med vores anvendelse af begrebet i praksis. Dette skyldes, som indledningsvis n&aelig;vnt, vores hidtidige unders&oslash;gelser, der har vist tydelige sammenh&aelig;nge mellem de dimensioner af den sociale kapital, som vi har form&aring;et at m&aring;le, og en lang r&aelig;kke forhold med betydning for de felter, vi har bev&aelig;get os p&aring;. Vi s&aelig;tter s&aring;ledes vores lid til, og er ikke i tvivl om vigtigheden af, at inddrage dimensionen omkring social kapital i vores unders&oslash;gelser.</p> <h3>Det teoretiske afs&aelig;t</h3> <p>Den operationalisering af social kapital, som vi har arbejdet med i vores empiriske unders&oslash;gelser, har hovedsageligt sit teoretiske afs&aelig;t i Coleman og Putnams teorier. Dette skyldes i h&oslash;j grad, at den sociale kapitals grundpr&aelig;misser i disse teorier indbefatter flere dimensioner end det ses hos fx Bourdieu, som mere entydigt fokuserer p&aring; betydningen af de sociale netv&aelig;rk. B&aring;de hos Coleman og Putnam v&aelig;gtes aspekter som tillid og normer ved den sociale kapital, hvilket, if&oslash;lge vores opfattelse, har stor betydning for, hvordan de sociale netv&aelig;rk kan karakteriseres samt hvilken betydning disse har i forhold til den sociale kapital. Hvis man, som Bourdieu, ikke indarbejder forhold som tillid og normer i sin teoretiseren omkring social kapital, frask&aelig;rer man sig samtidig muligheden for at se nogle af de nuancer, som netop disse to forhold bibringer begrebet. </p> <p>Udfra en Bourdieusk optik kunne man m&aring;ske foranlediges til at tro, at de t&aelig;tte sociale b&aring;nd og den st&aelig;rke f&aelig;lles identitet, der hersker i fx rockermilj&oslash;er, ville kunne sidestilles med en h&oslash;j og positiv grad af social kapital. Vender man blikket mod Coleman og Putnams definitioner er det derimod muligt, via dimensionerne tillid og normer, at differentiere denne umiddelbare forst&aring;else. Dette skyldes dels, at et blik der inkluderer tillid og normer kan v&aelig;re med til at afklare, om en given type netv&aelig;rk og/eller normer harmonerer med den bredere samfundsforst&aring;else af, hvad disse termer indeb&aelig;rer, og dels at det ad denne vej bliver muligt at konkludere om det netv&aelig;rk, der er p&aring; tale, til trods for sin h&oslash;je grad af social kapital, kan siges at have en positiv funktion. I denne henseende har b&aring;de Coleman og Putnam nemlig i st&oslash;rre eller mindre udstr&aelig;kning besk&aelig;ftiget sig med den sociale kapitals skyggesider og s&aring;ledes &aring;bnet op for, at begrebet ikke til hver en tid kan betragtes som et kollektivt gode. Hvad ang&aring;r rockermilj&oslash;et kan man fx stille sp&oslash;rgsm&aring;lstegn ved de normer, der g&oslash;r sig g&aelig;ldende indenfor gruppen, og ligeledes ved om den 'produktivitet', som gruppen st&aring;r, for kan forst&aring;s som noget positivt.</p> <p>P&aring; denne m&aring;de mener vi, at man med rette kan anklage Bourdieus operationalisering af den sociale kapital for at v&aelig;re lidt for statisk til alene at kunne indfange de n&oslash;dvendige forhold omkring den sociale kapital. Samtidig kan man sige, at der ikke er noget i Bourdieus teori, der tyder p&aring;, at han s&aring; at sige g&aring;r efter at udvikle et v&aelig;rkt&oslash;j, der kan bruges i forbindelse med den mere praktiske anvendelse af begrebet. </p> <p>Netop heri ligger endnu en af grundene til, at vi i N&oslash;rreg&aring;rd-Nielsen &amp; Rosenmeier har valgt at arbejde videre med Coleman og Putnams definitioner af social kapital. Bag begge disse definitioner, om end i h&oslash;jest grad hos Putnam, ligger der nemlig bestr&aelig;belser p&aring; at g&oslash;re social kapital til et brugbart v&aelig;rkt&oslash;j, som kan v&aelig;re med til at &aring;bne op for nogle s&aelig;rdeles interessante aspekter i forhold til b&aring;de den type unders&oslash;gelser, vi har specialiseret os i, men som n&aelig;vnt ogs&aring; unders&oslash;gelser indenfor andre fagfelter. </p> <p>Litteraturliste:</p> <div style="font-size: 10px;"> <p>Bourdieu, P. (1986): "The Forms of Capital". I: Richardson, J G: Handbook of Theory and Research for the Sociology of Education. Westport, Conneticut: Greenwood Press.</p> <p>Bourdieu, P. (1984[1979]): Distinction. A Social Critique of the Judgement of Taste. London: Routledge.</p> <p>Broady, D. (2002): "Netvärk och fält". I  Gunneriusson, H. (red.): Sociala netvärk och fält. Uppsala Universitet.</p> <p>Coleman, J. S. (1990): Foundations of Social Theory. Cambridge, Massachusetts and London. The Belknap Press of Harvard University Press. </p> <p>Coleman, J. S. (2000): "Social Capital in the Creation of Human Capital". I Lesser, E. L. (ed.) (2000): Knowledge and Social Capital. Foundations and Applications. Butterworth-Heinemann.</p> <p>De Souza Briggs, X. (1998): "Brown Kids in White Suburbs: Housing Mobility and the Many Faces of Social Capital". I Housing Policy Debate. Vol. 9, no. 1. 1998.</p> <p>Edwards, B. &amp; Foley, M. W. (1998): "Social Capital and Civil Society Beyond Putnam". I American Behavioural Scientist. Vol 42, no.1. September 1998.</p> <p>Fukuyama, F. (1997): "Social Capital: The Problem of Measurement". I Diwan, I. &amp; Sirker, K. (1997): Towards Competitive and Caring Societies in the Middle East and North Africa. World Bank.</p> <p>Grannovetter, M. (1978): "Threshold Models of Collective Behaviour". I American Journal of Sociology.</p> <p>Hansen, T. &amp; Tjerbo, T. (2003): "Politisk engasjement, borgerroller og sosial kapital". I Makt og demokratiutredningens rapportserie. Rapport 62. Mai 2003.</p> <p>Hulg&aring;rd, L. (2001): "Social kapital, demokrati og velf&aelig;rd - en diskussion af Robert Putnam's ensomme bowler". I Social Kritik. Nr. 75. September 2001.</p> <p>J&aelig;ger, M. M. et al. (2003): Ulighed og livsforl&oslash;b - analyser af betydningen af social baggrund. Socialforskningsinstituttet. 3:10.</p> <p>Kawachi, Ichero et al. (1997): "Social Capital, Income Inequality and Mortality". I American Journal of Public Health. Vol. 87, no. 9. 1997.</p> <p>Kawachi, Ichero et al. (2003): "Social Capital and Neighborhood Mortality Rates in Chicago". I Social Science and Medicine. 56/2003.</p> <p>Lihme, B. (2002): Det kul&oslash;rte akvarium. Artikler om unge, kriminalitet og bander. Hans Reitzels Forlag.</p> <p>Lindstr&otilde;m, M. (1994): "Halsoläget i Malm&otilde;". Socialmedicinsk avdelingen/Institutionen for klinisk samhällsmedicin. Malm&otilde;.</p> <p>Lindstr&otilde;m, M (2000): "Social Participation, Social Capital and Socioeconomic Differences in Health-related Behaviours - an Epidemiological Study". Lund University.</p> <p>Mauss, M. (1969[1925]). The Gift. London: Routledge and Kegan Paul.</p> <p>Prusak, L. &amp; Cohen, D. (2001): "How to Invest in Social Capital". I Harvard Business Review. Vol. 2, no.6. June 2001.</p> <p>Pope, J. (2001): "Social Capital and Social Capital Indicators - A Reading List", 2001. www.dhs.vic.gov.au/nphp/socap </p> <p>Portes, A. (1998): "Social Capital: Its Origins and Applications in Modern Sociology". I Annual Review of Sociology. 24/1998.</p> <p>Putnam, R. D. (1993): Making Democracy Work. Civic Traditions in Modern Italy. Princeton University Press.</p> <p>Putnam, R. D. (2000): Bowling Alone. The Collapse and Revival of American Community. New York, London, Toronto, Sydney, Singapore. Simon &amp; Schuster.</p> <p>Putnam, R. D. (2003): Better Together. Restoring the American Community. New York, London, Toronto, Sydney, Singapore. Simon &amp; Schuster.</p> <p>Siisiäinen, M (2000): "Two Concepts of Social Capital: Bourdieu vs. Putnam". University of Jyväskylä. Paper presented at ISTR Fourth International Conference: "The Third Sector: For What and For Whom?". </p> <p>Stone, W (2001): "Measuring Social Capital: Towards a Theoretically Informed Measurement Framework for Researching Social Capital in Family and Community Life". Research Paper No.24. February 2001. Australian Institute of Family Studies (AIFS).</p> <p>Svendsen, G. L. H. (2000): "Bourdieus 'udvidede' kapitalbegreb - dets anvendelses-muligheder med fokus p&aring; social kapital". www.hum.au.dk/etno/Arbejdspapir/GSvendsen.htm </p> <p>Svendsen, G. L. H. (2001): "Hvad er social kapital". I Dansk Sociologi. Nr. 1/12. &aring;rg. April 2001. Dansk Sociologiforening.</p> <p>Svendsen, G. L. H &amp; Svendsen, G. T. (2003): "Social kapital og &oslash;konomisk sociologi". I Distinktion - Skandinavisk tidsskrift for samfundsteori. Nr. 7/2003.</p> <p>Woolcock, M. &amp; Narayan, D. (2000): "Social Capital: Implications for Development Theory, Research and Policy". I: The Worldbank Observer. Vol 15, no.2</p> </div> </div> <div id="bottominfo"> <table cellpadding="0" cellspacing="0"> <tr valign="top"> <td style="padding-right: 15px;"><a href="http://www.nro.dk/"><img src="images/nro.gif" alt="image" width="63" height="76" /></a></td> <td class="pagetext" id="bottomtext">Socialkapital.dk ejes af <a href="http://www.nro.dk/">R&aring;dgivende Sociologer ApS</a>. R&aring;dgivende Sociologer ApS er et konsulentfirma best&aring;ende af sociologer, som gennem mange &aring;r har besk&aelig;ftiget sig med sociologiske problemstillinger ud fra en social kapital optik &ndash; herunder social kapital som en vinkel p&aring; familiepolitiske tiltag, social kapital som en dimension i arbejdsklimam&aring;linger og personalepolitik, mm. Endvidere har vi i 2007 taget initiativ til og redigeret antologien "Social kapital som teori og praksis", der beskriver erfaringer med operationalisering og brugen af begrebet social kapital indenfor forskellige fagfelter.</td> </tr> </table> </div> </div> </div> <div style="text-align: center; background: url(images/bottombg.gif);"><img src="images/bottom.gif" alt="image" width="670" height="58" /></div> </body> </html>