ÿþ<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN" "http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd"> <html> <head> <title>Social Kapital</title> <meta http-equiv="Content-Type" content="text/html; charset=iso-8859-1" /> <link rel="stylesheet" type="text/css" href="style.css"> </head> <body> <div id="container"> <div id="top"> <ul id="topmenu"> <li><a href="artikler.html"><img src="images/m_artikler.gif" alt="Artikler" height="30"></a></li> <li><a href="projekter.html"><img src="images/m_projekter.gif" alt="Projekter" height="30"></a></li> <li><a href="omsocialkapital.html"><img src="images/m_omsocialkapital.gif" alt="Om social kapital" height="30"></a></li> <li><a href="nyheder.html"><img src="images/m_debatognyheder.gif" alt="Debat og nyheder" height="30"></a></li> <li style="padding-right: 0px;"><a href="bolig/"><img src="images/m_boligomrader.gif" alt="Boligomr&aring;der" height="30"></a></li> </ul> <a href="index.html"><img src="images/title.gif" alt="Social Kapital" width="168" height="30"></a> </div> <div><img src="images/top.gif" alt="" width="670" height="64"></div> <div id="page"> <h1>Sammenh&aelig;ngskraft - fra buzzword til velf&aelig;rdsgenerator</h1> <div class="toptext"> Sammenh&aelig;ngskraften er kommet p&aring; den politiske dagsorden. Men begrebet er mest v&aelig;rdifuldt med en korrekt definition: Som den sociale kapital, der afg&oslash;r samfundets udvikling, og som b&aring;de kan for&oslash;ges og form&oslash;bles. </div> <div class="pagetext"> <p>Af Torben Toft, sociolog, som gennem flere &aring;r har unders&oslash;gt betydningen af social kapital i bl.a. boligomr&aring;der, skoler og virksomheder.</p> <h3>Sammenh&aelig;ngskraft</h3> <p>Begrebet sammenh&aelig;ngskraft er p&aring; kort tid blevet en del af den politiske dagsorden - af en r&aelig;kke rimelige og relevante &aring;rsager. Imidlertid: Skal sammenh&aelig;ngkraften give sproglig mening ud over det allermest overfladiske, ja s&aring; kan vi (som det sker internationalt og inden for forskningen) definere begrebet som social kapital. En praktisk definition, der signalerer, at sammenh&aelig;ngskraft er noget man kan investere i som en v&aelig;rdi i samfundet, men ogs&aring; noget, man kan form&oslash;ble uden udbytte. </p> <p>Som social kapital er sammenh&aelig;ngskraften i et samfund noget meget h&aring;ndgribelig, m&aring;lbart og p&aring;virkeligt. Det best&aring;r af en symbiose af sociale netv&aelig;rk (hvilke mennesker kender vi hver is&aelig;r, hvor mange strukturerede forsamlinger er vi tilknyttet, hvor meget frivilligt arbejde deltager vi i, etc.) tillid (tror vi generelt p&aring; andre, har vi tillid til mundtlige aftaler, f&oslash;ler vi os generelt trygge i vort samfund, har vi tillid til vore myndigheder, etc.) normer (hj&aelig;lper vi normalt hinanden, hvis vi kan, tager vi hensyn til de svage, lytter vi til andres problemer og synspunkter, etc. Overordnet set alts&aring; normer, der er pr&aelig;get af en forventning om gensidighed.)</p> <p>N&aring;r vi her siger, at sammenh&aelig;ngskraften i samfundet er h&aring;ndgribelig og synlig, betyder det, at man ved en simpel observation f.eks. kan se, om der er tale om et samfund, hvor man utvunget og naturligt taler med s&aring;vel "ligestillede" (kolleger, fagf&aelig;ller, naboer og venner) som med personer, der er forskellige fra en selv (p&aring; tv&aelig;rs af uddannelser, socio&oslash;konomiske forskelle, forskelle i etnicitet, forskelle i tro, m.v.). </p> <p>Forskere har ofte fremh&aelig;vet betydningen af den n&aelig;re sammenh&aelig;ngskraft (mellem ligestillede), men det er vigtigt ikke at underkende vigtigheden af den sammenh&aelig;ngskraft, som omfatter relationerne til dem, der er forskellige fra en selv. Hvor sammenh&aelig;ngskraften mellem ligestillede (den n&aelig;re sammenh&aelig;ngskraft) er n&oslash;dvendig for at skabe sammenh&aelig;ngskraft og solidaritet internt i gruppen, er sammenh&aelig;ngskraften mellem forskellige individer (den brobyggende sammenh&aelig;ngskraft) helt afg&oslash;rende for, om samfundet udvikler og fornyer sig. </p> <p>N&aring;r jeg fastsl&aring;r, at sammenh&aelig;ngskraften i samfundet er m&aring;lbar, betyder det, at man med rimelig p&aring;lidelighed kan m&aring;le graden af sammenh&aelig;ngskraft - og n&aring;r man kan m&aring;le den, kan den ogs&aring; v&aelig;re genstand for p&aring;virkning. Man kan alts&aring; &oslash;ge eller mindske sammenh&aelig;ngskraften i samfundet. </p> <h3>Sammenh&aelig;ngskraftens konsekvenser</h3> <p>Unders&oslash;gelser i Danmark og udlandet har vist, at der er en forbindelse mellem sammenh&aelig;ngskraften i samfundet og en lang r&aelig;kke andre faktorer - f.eks. kriminalitet, tryghed, helbred og sygelighed, &oslash;konomisk v&aelig;kst, integration af "fremmede", trivsel i boligomr&aring;der, tillid til myndigheder, marginaliseringsprocesser og meget andet. &oslash;konomer har desuden p&aring; det seneste dristet sig til at pege p&aring; sammenh&aelig;ngskraften som den uforklarlige (af flere) &aring;rsag til den &oslash;konomiske v&aelig;kst i Danmark. </p> <p>Som et andet eksempel p&aring; en h&oslash;j grad af sammenh&aelig;ngskraft i det danske samfund kan n&aelig;vnes, at det i Danmark altid har v&aelig;ret uden &oslash;konomisk kompensation at give blod, og at vi i Danmark ikke mangler blod, hvorimod der i flere lande (f.eks. Sverige) betales for at give blod, og at man ofte i disse lande mangler blod. Der er alts&aring; nok af grunde til at sikre, at vi i Danmark bevarer og udbygger sammenh&aelig;ngskraften i samfundet. </p> <p>Det er derfor med nogen &aelig;ngstelse, at man i de senere &aring;r l&oslash;bende finder klare tendenser til at nedbryde sammenh&aelig;ngskraften i samfundet. Her skal blot n&aelig;vnes nogle eksempler. </p> <p>Det er i flere tilf&aelig;lde set, at politikerne i dag fokuserer p&aring;, at &oslash;konomiske bel&oslash;nninger eller afstraffelse er effektive til at &aelig;ndre adf&aelig;rd bos borgerne - f.eks. ved at give huslejetilskud til "st&aelig;rke" beboere i ghettolignende boligomr&aring;der for at f&aring; dem til ikke at fraflytte, eller ved at neds&aelig;tte bidrag til arbejdsl&oslash;se for at f&aring; dem til at komme i arbejde. </p> <p>Der kan ogs&aring; gives et eksempel p&aring;, hvordan den &oslash;konomiske handlingsparameter ikke fungerer - eller hvordan elementer i sammenh&aelig;ngskraften "vinder". Der er flere steder for nylig fors&oslash;gt at indf&oslash;re b&oslash;debetaling, n&aring;r for&aelig;ldre afhenter deres b&oslash;rn for sent. Praksis har vist, at denne &oslash;konomiske handlingsparameter kom til kort overfor sammenh&aelig;ngskraften, idet b&oslash;derne ikke gav f&aelig;rre, men tv&aelig;rtimod flere for sent afhentede b&oslash;rn - m&aring;ske fordi b&oslash;den kunne opfattes som betaling for en "tilladelse" til at komme for sent? Personer, der var involveret i fors&oslash;gene siger, at det har en st&oslash;rre effekt end b&oslash;der, n&aring;r for&aelig;ldrene bliver flove over ikke at kunne overholde aftaler. Sammenh&aelig;ngskraften er ikke v&aelig;k endnu. </p> <h3>Sammenh&aelig;ngskraften under angreb</h3> <p>De synlige dumheder med en blind tro p&aring;, at  &oslash;konomiske incitamenter er effektive til at &aelig;ndre p&aring; borgernes adf&aelig;rd, er alts&aring; til at  tage og f&oslash;le p&aring; - og dermed v&aelig;re p&aring; vagt overfor, ogs&aring; selv om nogle har en effekt p&aring; kort sigt.</p> <p>Imidlertid foreg&aring;r der ogs&aring; l&oslash;bende "angreb" p&aring; sammenh&aelig;ngskraften i det danske samfund, som er lidt vanskeligere at f&aring; &oslash;je p&aring; - sikkert ogs&aring; for de politikere, som st&oslash;ber kuglerne. </p> <p>Her skal  n&aelig;vnes et par eksempler p&aring; disse mere ugennemsigtige angreb p&aring; sammenh&aelig;ngskraften. </p> <p>Eksempel 1: Straks efter den nye regerings tiltr&aelig;den i 2001 foretog man &aelig;ndringer i tilskudsordningerne til Folkeoplysningen i Danmark. Disse &aelig;ndringer har betydet, at deltagere i kurser inden for Folkeoplysningen skal betale et betydeligt bidrag til undervisningen, hvilket har betydet et meget kraftigt fald i antal deltagere i Folkeoplysningen.</p> <p>Der har i perioden 2000-2004 v&aelig;ret et fald p&aring; 26%, fra 2.002.000 til 1.490.000 timer, hvilket er en nedgang p&aring; omkring 27.000 (!) personer. </p> <p>Netop de aktiviteter, som mennesker med meget forskellig uddannelse, erhverv, holdninger, adf&aelig;rd m.v., deltog i gennem Folkeoplysningen, har en meget stor betydning for sammenh&aelig;ngskraften mellem mennesker med stor grad af forskellighed - den brobyggende sammenh&aelig;ngskraft. Netop denne form for sammenh&aelig;ngskraft har betydning for samfundets udvikling og nyt&aelig;nkning - og er desuden med til at skabe &oslash;get tolerance og forst&aring;else for andres holdninger og adf&aelig;rd. </p> <p>Den &oslash;ger desuden tilliden mellem mennesker - ogs&aring; mellem mennesker med forskellige holdninger - og er med til at styrke demokratiet og til at underst&oslash;tte den tryghed, som er et kendetegn ved det danske samfund. </p> <p>Eksempel 2: Uden at komme ind p&aring; detaljerne i de mange forskellige - og ofte uklare - udmeldinger omkring &aelig;ndringer inden for folkeskolen, er der for menigmand en opfattelse af, at nogle tvivlsomme fortolkninger af resultaterne fra en PISA-unders&oslash;gelse, skal munde ud i en p&aelig;dagogisk indsats, som kan v&aelig;re med til at nedbryde sammenh&aelig;ngskraften i det danske samfund p&aring; l&aelig;ngere sigt. Bortset fra, at de foresl&aring;ede tiltag p&aring; urimelig vis s&aelig;tter sp&oslash;rgsm&aring;lstegn ved l&aelig;rernes evne til at opn&aring; resultater ved at skabe et positivt indl&aelig;ringsklima (= h&oslash;j grad af sammenh&aelig;ngskraft), er &aring;nden i de fleste af de centralt udmeldte tiltag nedbrydende for sammenh&aelig;ngskraften. </p> <p>Eksempel 3: Som en udl&oslash;ber af Velf&aelig;rdskommisionens arbejde, peger flere politikere p&aring;, at man vil anvende SU som pisk eller gulerod til at f&aring; unge i gang med en uddannelse - alts&aring; et opg&oslash;r med de s&aring;kaldte sabbat&aring;r. Selv om det naturligvis er &oslash;nskv&aelig;rdigt at f&aring; de unge tidligt i gang med en videreg&aring;ende uddannelse, m&aring; man dog konstatere, at kun de f&aelig;rreste unge bruger sabbat&aring;ret "p&aring; sofaen", men at de faktisk enten arbejder, tager p&aring; h&oslash;jskole, deltager i frivilligt arbejde og/eller rejser. </p> <p>Netop de unges selvst&aelig;ndige initiativer under sabbat&aring;ret er alts&aring; af en karakter, der er med til at skabe en &oslash;get brobyggende sammenh&aelig;ngskraft, som er til gavn for de unge selv og hele samfundsudviklingen. </p> <h3>Konklusion</h3> <p>Jeg vil p&aring; baggrund af ovenst&aring;ende argumentation pointere, at det er v&aelig;sentligt for Danmark, at der v&aelig;rnes om sammenh&aelig;ngskraften, og at der ikke l&oslash;bende - i misforst&aring;et og fejlsl&aring;et effektivitetstr&aelig;ben - foretages indgreb, som mindsker denne sammenh&aelig;ngskraft. </p> <p>F&oslash;rste skridt er formentlig en relevant definition af begrebet. Sammenh&aelig;ngskraft er ikke blot et stykke retorik, der kan anvendes efter forgodtbefindende. Sammenh&aelig;ngskraften er som social kapital noget, der kan investeres i - og som kan form&oslash;bles.</p> </div> <div id="bottominfo"> <table cellpadding="0" cellspacing="0"> <tr valign="top"> <td style="padding-right: 15px;"><a href="http://www.nro.dk/"><img src="images/nro.gif" alt="image" width="63" height="76" /></a></td> <td class="pagetext" id="bottomtext">Her p&aring; siden pr&aelig;senteres rapporter og resultater fra projektet "Social kapital i boligomr&aring;der" (2004-2006) og endvidere l&oslash;bende resultater fra projektet "Social kapital i boligomr&aring;der blandt b&oslash;rn, unge og beboere med anden sproglig eller kulturel baggrund end dansk" (2006-2008). Projekterne gennemf&oslash;res som et samarbejde mellem <a href="#">R&aring;dgivende Sociologer ApS  R&aring;dgivende Sociologer</a>  og <a href="#">KAB</a>. Projekterne er finansieret af Realdania, Socialministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration samt Landsbyggefonden.</td> </tr> </table> </div> </div> </div> <div style="text-align: center; background: url(images/bottombg.gif);"><img src="images/bottom.gif" alt="image" width="670" height="58" /></div> </body> </html>